Kendte20. maj 2022

Amber Heards advokat imiterer Johnny Depp: Se hans geniale reaktion

Sagen er ganske alvorlig, men derfor får Johnny Depp sig med jævne mellemrum et godt grin i den dramatiske retssag mod ekskonen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220518-181616-4-1600x1069we.jpg
 Foto: Kevin Lamarque/AFP/Ritzau Scanpix

Der bliver grædt, men der bliver i den grad også grinet under den opsigtsvækkende retssag mellem Hollywoodstjernerne Amber Heard og Johnny Depp.

Det forhenværende stjernepar ligger i disse uger i intens mudderkastning i retten i Fairfax, Virginia i USA, hvor Depp har sagsøgt sin ekshustru for intet mindre end 50 mio. kr.

Og selvom sagen er ganske alvorlig, så er der også masser af underholdende øjeblikke. Bare spørg Johnny Depps sikkerhedsvagter, der under høringen onsdag simpelthen ikke kunne holde masken og måtte forlade retsalen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-05-19_kl._12.56.57.png
 Foto: Twitter

Johnny Depp har mere end en gang trukket på smilebåndet i forbindelse med retssagen mod ekskonen, Amber Heard. (Foto: Twitter)

Under høringen onsdag fik den 58-årige "Pirates of the Caribbean"-stjerne dog også grinet lidt.

Det skete, da Amber Heards advokat, Elaine Bredehoft, afhørte den 36-årige Heard omkring Johnnys tidligere udtalelser om, at hun aldrig nogensinde ville komme til at se ham i øjnene igen.

Det var, da advokaten gengav Johnnys ord med en stemme, der forsøgte at efterligne skuespillerens dybe stemme.

- Du vil ikke komme til at se mine øjne igen, forsøger advokaten sig med.

Og det var altså god underholdning for Depp, der fik sig et godt grin af advokatens skuespillerevner. Det hele blev naturligvis fanget på den livestream, der kører dagligt i forbindelse med sagen.

Artiklen fortsætter efter klippet...

Se klippet her:

Johnny Depp og Amber Heard mødte hinanden i 2009 til indspilningerne af filmen "The Rum Diary" (2011). Parret blev dog først kærester i 2012 , og i 2015 blev de gift.

Ægteskabet varede kun lidt mere end et års tid, og i 2016 beskyldte Amber Heard sin eksmand for at have været voldelig.

I 2018 udgav Amber Heard en klumme i samarbejde med The Washington Post, hvor hun beskylder en tidligere partner for at have slået hende – hun nævner aldrig Johnny Depp ved navn.

Det er klummen, der har fået Johnny Depp til at lægge sag an mod sin ekshustru.

Sponsoreret indhold