Kendte1. maj 2022

Mystiske rygter: Amber Heard er på skærmen i mindre end 10 minutter i kommende "Aquaman"

Ifølge en anerkendt filmjournalist, vil der være forsvindende få scener med Amber Heard i den kommende "Aquaman"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kører ikke for den amerikanske skuespiller Amber Heard, der netop er fyldt 36 år.

Mens hun ligger i åben – og ganske offentlig – injuriekrig med sin eksmand Johnny Depp, svinder opbakningen til hende i den brede befolkning.

Det fornemmer man ikke mindst på den underskriftsindsamling, som har været i gang længe, men som kun vokser stødt, mens Depp har givet forklaring i retten i Virginia i løbet af den seneste halvanden uge.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/amberheard1.png
 Foto: Warner Bros./DC Comics

Amber Heard spillede sammen med blandt andre Jason Momoa i rollen som Princess Mera i den første "Aquaman" (Foto: Warner Bros./DC Comics)

I den foreslår underskriverne, at den skandaliserede Heard bliver fjernet fuldstændig fra efterfølgeren til den første ”Aquaman”-film.

Indsamlingen er oppe på imponerende 2,8 millioner kruseduller.

Men allerede nu lader det til, at der er fætte skærmminutter til Amber Heard, der spiller karakteren Princess Mera i den populære franchise, når ”Aquaman 2 – The Lost Kingdom” får premiere i marts 2023.

Det er filmjournalisten Grace Randolph, der påstår at have fået indblik nedskæring i Heards medvirken siden sidste film.

Det skriver hun på Twitter.

Ifølge Randolph er Amber Heard på skærmen i mindre end ti minutter i den kommende film.

Det er dog ikke muligt at slå fast, om det altid har være intentionen, at Amber Heards figur skulle medvirke mindre i ”Aquaman”-efterfølgeren, eller om den rent faktisk er blevet reduceret yderligere på grund af retssagen, som hun er involveret i sammen med Johnny Depp.

Johnny Depp, 58, er som bekendt blevet droppet på flere filmprojekter, efter han første gang for flere år siden blev ramt af anklager om hustruvold.

I løbet af de seneste dage har han fortalt i retten, hvordan han var chokeret, da han første gang fik at vide, at Disney ville tage rollen som den excentriske kaptajn Jack Sparrow fra ham. Det skete bare få uger efter Amber Heards klumme om overgreb og vold i hjemmet i Washington Post i 2018.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/amber1.jpg
 Foto: MEGA, Warner Bros/DC Comics

Amber Heard har endnu ikke afgivet forklaring i retten endnu, men har modsagsøgt sin tidligere ægtemand, Johnny Depp, for 100 millioner dollars.
(Foto: MEGA, Warner Bros/DC Comics)

Endnu er det ikke til at sige, om Depps søgsmål mod Amber Heard, som han mener har sværtet ham til i sådan en grad, at hans karriere er smadret for altid, også har fået konsekvenser for hende.

Sikkert er det dog, at der er mange fans af Wanrer Bros./DC-projektet ønsker Heard fjernet helt fra den kommende ”Aquaman 2” – netop fordi hun har skadet ham for evigt, som det lyder i teksten under indsamlingen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosfour887671.jpg
 Foto: MEGA

Johnny Depp og Amber Heard til premiere i januar 2015, samme år som de blev gift.
Foto: MEGA)

Amber Heard og Johnny Depp mødte oprindeligt hinanden under indspilningerne til filmen "The Rum Diary", baseret på Hunter S. Thompson-romanen, i 2011.

Men udover denne rolle er det helt klart "Aquaman"-tjansen, der har været Heards største på det store lærred.

Sponsoreret indhold