Kendte2. juni 2022

Amber Heard efter afgørelse: – Det er et tilbageslag for kvinder

Skuespilleren er skuffet over afgørelsen
Amber Heard
Ved retten i Fairfax, Virginia, tabte Amber Heard retssagen mod sin eksmand, Johnny Depp.
 Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter det her til aften er kommet frem, at Amber Heard er kendt skyldig i bagvaskelse af sin eksmand, Johnny Depp, reagerer hun nu på juryens afgørelse.

I en udtalelse lyder det blandt andet fra hende:

"Mit hjerte er knust over at det bjerg af beviser, vi havde fremlagt ikke var nok til at stå op i mod min eksmands uforholdsmæssige magt og indflydelse."

Den 36-årige skuespillerinde skal betale 15 millioner dollars til Johnny Depp. Derudover skal hun have to millioner dollars i et kontrasøgsmål, hun har rejst mod ham.

Med nederlaget fortæller Amber Heard, at hun er ked af afgørelsen på sit køns vegne.

"Jeg er endnu mere skuffet over, hvad afgørelsen betyder for andre kvinder. Det er et tilbageslag. Det skruer tiden tilbage til en tid, hvor kvinder, der taler åbent, kan blive udskammet og ydmyget offentligt."

Amber Heard afslutter sin udtalelse med, at hun føler, hun har mistet sine rettigheder som amerikaner med retten til at tale frit og åbent.

Dermed er der sat et endeligt punktum i sagen mellem Johnny Depp og Amber Heard, som tog sin start helt tilbage i 2018, hvor skuespillerinden skrev en kronik The Washington Post om, at hun var blevet udsat for partnervold uden at nævne Johnny Depps navn.

Ikke desto mindre sagsøgte "Pirates of the Caribbean"-stjernen sin ekskone for ærekrænkelse.

Sponsoreret indhold