Kendte22. april 2022

Amaryllis, Amadeus og Anakin: De kendte går amok ved døbefonten

Der er ingen grænser for, hvad cremen af dansk underholdning kalder deres afkom
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mattias Hundebøll, 39, blev forleden far til nummer tre. Han og fru Marie er kendt for at være meget kreative, når det kommer til valg af navne til næste generation.

Derfor har undertegnede da også ventet i spænding på at høre, hvad han og fru Marie har fundet på denne gang – nærmest siden parret flashede babybulen og breakede nyheden om familieforøgelsen.

Den lille ny har modsat sine storebrødre, Carl-Egon og Ejner Bob, ikke fået et dobbeltnavn, men hedder blot Soleima.

Mattias og Marie er dog langt fra de eneste, som har fundet unikke navne til deres poder. Kendisserne har tradition for at være yderst kreative ved døbefonten.

Mattias og Marie forstår virkelig at finde unikke navne til deres børn. Ifølge Danmarks Statistik er der blot fire drenge, der hedder Carl-Egon, 990 ved navn Ejner og endnu ingen registrerede under navnet Soleima.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mattias_hundeboell_tsl_20190221_0339_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Mattias Hundebøll og fru Marie med deres to ældste børn Carl-Egon og Ejner Bob. (Foto: Thomas Laursen)

Bob Bob Bob, ik?

Hundebøll er ikke den eneste, der har en Bob i familien. Faktisk er der gået en slags inflation i navnet, som egentlig er en kærlig forkortelse af navnet Robert. Silas Holst, 39, og Johannes Nymark, 36, som har to børn med Louise Mahnkopf, har døbt det yngste skud på stammen Bob Jones, fire.

Trioen var allerede ret kreative og kiggede dybt i krydderiskuffen, da de skulle finde et navn til deres ældste barn, Maggie My, syv. Regnbueforældrene hentede således inspiration hos bouillonterningen Maggi, har de tidligere fortalt. 518 hedder Maggie, mens lillebror Bob deler navn med 232 andre.

Og nu vi er ved Bob kommer vi ikke udenom skuespillerparret Anna Stokholm, 34, og Simon Stenspil, 38, som blev forældre i november 2021. Der gik flere måneder med at finde et navn til deres første barn. Først i slutningen af januar annoncerede de, at arvingen har fået navnet Ziggy Bob. Ifølge Danmarks Statistik er der 75 mænd med fornavnet Ziggy og otte kvinder.

Der var ikke mange, der hed Ibi dengang i 1975, da tv-værten kom til verden. Og sønnike har fået et lige så unikt navn, som sit moderlige ophav. Inspireret af skurken af Star Wars-universet, er Ibis søn opkaldt efter Darth Vader, før han skiftede sit oprindelig navn Anakin ud. Der er kun 95 andre i kongeriget med navnet Anakin.

Navnemesteren

Som far til syv må Anders Lund Madsen nærmest være ekspert i at finde børnenavne. Han har i hvert fald ramt plet tre gange, når det kommer til at finde på navne, ingen andre hedder.

Navnene på de tre ældste børn, Sofie My, Björk og Storm, som han har med sin ekskone Helle van Dijk, er ikke så sjældne, som de fire yngstes. For Modig, Stærk og Vild er der ifølge Danmarks Statistik kun én af hver af, mens der er 14, der hedder fri.

Børnene har fået mere almindelige mellemnavne, som de kan skifte til, når de bliver ældre.

- Mens jeg var gravid, drømte Anders, at vi skulle have tre børn. En treenighed, der tilsammen er det, vi alle sammen gerne vil være: Modig, Stærk og Fri. Man kan ikke klare sig uden en af tingene. Man har brug for det hele, har hans kone Karin Prehst fortalt til Vores Børn.

- Anders’ store børn har også mærkelige navne fra deres tid, så det føltes bare rigtigt. Og alle tre har også fået mellemnavne. Modig hedder Theodor, Stærk hedder Leonard og Fri hedder Kirsten. Så kan de jo bytte rundt – hvis de nu vælger at blive bankmænd, har hun desuden sagt til magasinet.

En lang række andre kendte, som også har været yderst kreative ved døbefonten.

Mai-Britt Vingsøes datter hedder Tillie Fia.

Lasse Rimmer er far til Pippi Alberte og Hedvig Betty.

Nicolas Bros søn hedder Dante.

Cecilie Lassen og Silas Bjerregaards to børn hedder Alvin og Mimi Oda.

Timian Kaysø er datter af vores alle sammen krummefar, Dick Kaysø.

Aqua-stifternes unger hedder Billy og India.

Joackim Boldsen datter er med navnet Fleur opkaldt efter alle blomster.

Filminstruktør Bille August har opfostret et helt A-hold: Asta Kamma, Alba Adéle, som han har med Pernilla August. Amaryllis April, Albert Amadeus og Aya Anemone har han med sin nuværende kone Sara-Marie Maltha. Derudover har han sønnerne Adam og Anders med Masja Dessau. Og hans ældste datter falder uden for A-reglen med navnet Melina.

Sponsoreret indhold