Kendte 9. november 2021

For alvor slut: Britt Bendixen stopper i ”Vild med dans”

Det var slet ikke meningen, at den garvede dommer skulle have taget en sæson mere bag bordet i ”Vild med dans”. Men nu er det for alvor slut
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var ikke mere end en telefonopringning, der skulle til for at ændre Britt Bendixens mening, da TV 2 skulle finde ud af, hvem der skulle sidde bag dommerbordet i denne sæson af ”Vild med dans”.

Bendixen selv havde ellers besluttet, at nu skulle det være slut. Men alligevel er hun altså at se på skærmen hver fredag aften, når de resterende nydansere og professionelle skal have point for deres optrædener.

Men denne gang bliver det altså for sidste gang.

Det bekræfter TV 2 overfor HER&NU.

- Det er rigtigt, at Britt Bendixen stopper efter denne sæson. Hvert år gør vi os umage for at forny og forbedre ”Vild med dans” – herunder at sætte det skarpeste hold, og det arbejde vil vi fortsætte med på den anden side af finalen, lyder det fra underholdningsredaktør på TV 2, Thomas Strøbech.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Hanne Juul

Fra næste sæson bliver det uden Britt Bendixen som dommer i "Vild med dans". Foto: Hanne Juul

At Bendixen stopper som dommer kommer i kølvandet på, at Silas Holst for nylig blev spået til at være hendes afløser.

Artiklen fortsætter under billedet

(Foto: Hanne Juul)

Nyheden om Britt Bendixens stop som dommer kommer i kølvandet på rygterne om, at Silas Holst skulle være hendes afløser. Foto: Hanne Juul

På daværende tidspunkt benægtede han dog alle rygter på sin Instagram-profil.

- Må altså bare lige påpege, at det her er det pureste opspind… Jeg skal ikke afløse Britt. Ved slet ikke, om hun stopper, skrev han og understregede, at han da ville elske at være dommer, men at han altså ikke havde hørt noget om det, hvis det var tilfældet.

Hvem der kommer til at fylde Britt Bendixens plads ud, det vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold