Kendte27. september 2022

Alle taler om Ellie i ”Vild med dans”: Kan du se hvorfor?

Den britiske paraatlet Ellie Simmonds har indtaget dansegulvet i den britiske udgave af ”Vild med dans” – og det har fået flere til tasterne
Ellie Simmonds har indtaget dansegulvet i den britiske udgave af ”Vild med dans” – og det har fået flere til tasterne.
Ellie Simmonds har indtaget dansegulvet i den britiske udgave af ”Vild med dans” – og det har fået flere til tasterne.
 Foto: BBC

Du kan se Ellie Simmonds' dans nederst i denne artikel.

Det er ikke kun herhjemme, at efteråret er blevet skudt i gang med en ny sæson ”Vild med dans”.

Det samme er også tilfældet hos vores britiske naboer, og her er der særligt én nydanser, der er blevet bemærket på dansegulvet: Den 27-årige Ellie Simmonds.

Normalt slår hun sine folder i vand, hvor hun som paraatlet har hevet intet mindre end fem OL-guldmedaljer hjem.

De næste mange uger er vandbassin dog skiftet ud med dansegulv, mens Ellie Simmonds forsøger at imponere dommere og seere sammen med sin dansepartner Nikita Kuzmin.

Ellie Simmonds er femdobbelt OL-guldvinder. Nu skal hun forsøge at vinde i den britiske udgave af "Vild med dans".
Ellie Simmonds er femdobbelt OL-guldvinder. Nu skal hun forsøge at vinde i den britiske udgave af "Vild med dans".
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Parrets første dans på britisk tv var en cha-cha-cha, og selv om parret høstede flotte 26 ud af 40 point fra dommerne, er det ikke alle hjemme i tv-stuerne, der er lige så begejstrede.

Det skriver Wales Online.

Flere seere mener således, at det er ”akavet” at se den 123 centimeter høje nydanser bevæge sig rundt på gulvet. Flere mener også, at højdeforskellen mellem hende og partneren Nikita Kuzmin er ”tåkrummende”, og at hun ”helt sikkert vil høste en masse sympatipoint”.

De hårde ord – som ifølge Wales Online er blevet delt på de sociale medier – har fået andre til at beskytte den unge nydanser.

- Jeg hader at sige det, men hvis du finder det svært at se Ellie Simmonds, fordi hun er handicappet, er du fordomsfuld. Hun er sjov at se på!, lyder de rosende ord fra én seere.

En anden skriver:

- Hvis du skriver uvenlige ting om Ellie Simmonds, er du en skraldespandsperson!

Du kan se Ellie Simmonds og Nikita Kuzmin cha-cha-cha herunder:

Sponsoreret indhold