Kendte17. oktober 2023

Alicia Keys lægges for had: – Er det en syg joke?

Kritikken haglede ned over Alicia Keys, da hun delte et opslag på de sociale medier, som flere fandt dybt problematisk. Nu forklarer sangerinden
Alicia Keys fastslår, at opslaget ikke handler om krigen mellem Israel og Hamas.
Alicia Keys fastslår, at opslaget ikke handler om krigen mellem Israel og Hamas.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

– Spørgsmål: Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange for noget? Fortæl mig din sandhed. Selv har jeg udset mig paragliding.

Sådan lød det for nylig i et opslag fra den 42-årige sangerinde Alicia Keys.

Opslaget blev dog hurtigt slettet igen, da budskabet bestemt ikke faldt i god jord blandt alle.

Blandt andre gruppen StopAntisemitism stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt sangerinden refererede til Hamas, der 7. oktober brugte paraglidere i et angreb mod Israel.

– Er det her en syg joke?, skriver gruppen i et opslag op X.

Også i kommentarsporet væltede det ind med beskeder fra vrede følgere.

Alicia Keys har dog sidenhen været ude og fastslå, at opslaget ikke har noget at gøre med krigen mellem Israel og Hamas.

– Det opslag jeg delte tidligere havde absolut ingen forbindelse til de nylige hjerteskærende tab af uskyldige liv. Mit hjerte har været knust. Jeg beder for og står for fred, skriver hun på Instagram.

7. oktober krydsede Hamas-krigere grænsen til Israel med blandt andet paragliders og pick up-trucks, hvorefter de indledte et angreb mod Israel.

Israel har sidenhen besvaret angrebet og både flere hundrede israelere og palæstinensere har indtil videre mistet livet.

Sponsoreret indhold