Annonce
Kendte16 timer siden

Alfred Midé Erichsen afslører detaljer om brylluppet: Her skal det holdes

Sejlerparret Alfred Midé Erichsen og hans hjertenskær Madeleine løfter sløret for bryllupsplanerne
Der går ikke længere, før Madeleine kan kalde sig fru Erichsen.
Der går ikke længere, før Madeleine kan kalde sig fru Erichsen.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Alfred Midé afslører flere detaljer om det store øjeblik: - Jeg var ikke nervøs

De havde ikke samme syn på ægteskabet, da de blev kærester.

Alligevel faldt Alfred på knæ og friede til Madeleine under en vandretur på en ø i Fiji under optagelserne til den aktuelle sæson af “Vores jord - kurs mod nye eventyr”.

Nu løfter parret lidt af sløret for brylluppet over til TV 2.

Kærlighedsfesten skal således holdes hjemme i storebrors have til sommer.

Storebrødre har Alfred som bekendt to af. Den yngste, Theis, bor i familiekollektiv med far Mikkel og mor Marian i Lynæs, mens den ældste, Emil, bor i sit barndomshjem i Sydhavnen.

Det lå ikke helt i kortene, at Alfred og Madeleine skulle giftes.

Annonce

I et stort interview med BILLED-BLADET har parret tidligere fortalt, at det var Alfred, der oprindeligt ikke ville giftes, mens det var et stort ønske for Madeleine.

- Jeg har egentlig ikke noget forhold til det at blive gift, og det er ikke noget, mine forældre har gjort så meget ud af.

- De blev gift i en frokostpause. Der har Madeleine det på en anden måde, lød det sidste år fra Alfred.

Annonce

Han synes mere, det er børn, der binder to mennesker sammen og lagde heller ikke dengang skjul på, at han ville have børn med Madeleine.

- Men der er et eller andet i handlingen, der er så smuk. For mig er et bryllup en kærlighedserklæring. Og ikke at der er nogen tvivl om, at Alfred og jeg vil have hinanden, men den symbolik der er i et bryllup, synes jeg, er virkelig smuk.

Annonce

- Det behøver ikke være et kæmpe kirkebryllup, men en ordentlig kærlighedsfest kan jeg godt se idéen i, lød det tilsvarende fra Madeleine, som stak lidt til Alfred om et frieri.

Søulken vidste, hvor meget det betød for Madeleine, og derfor ville han gerne give hende den oplevelse, fortæller han til TV 2.

Alfred ledte længe efter den helt perfekte ring, men det var først ugen op til afgang, at han fandt den helt rigtige: En sølvring med en Tahiti-perle.

Annonce

Alfred har selv dykket efter perler på Tahiti, og derfor havde den en ekstra betydning.

I april sidste år kunne han afsløre, at han havde fået et kæmpe ja fra Madeleine, og til sommer bliver de som sagt mand og kone.

Annonce

Sponsoreret indhold