Kendte9. april 2022

Alexandra til sønnerne: - Lev nu jeres liv, for helvede!

En hudløst ærlig og meget humorisk grevinde Alexandre overraskede fredag aften et stort publikum i København som hemmelig gæst til live-udgaven af kultprogrammet "Det, Vi Taler Om"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_2_0.jpg
 Foto: Jan Körner

En fyldt sal på spillestedet Bremen i København fik fredag aften en kæmpe overraskelse, da de overværede liveudgaven af kultprogrammet "Det, Vi Taler Om".

For efter pausen dukkede grevinde Alexandra pludselig op på scenen og svarede med stort overskud på en række nærgående spørgsmål fra panelet med den kendte podcastvært Ditte Okman i spidsen.

- Nu må jeg være her i aften for at høre, hvad der virkeligt foregår.

- Jeg ved godt, at I taler meget om mig og mine børn. Og jeg ved godt, at det, I siger, er sandt, lød det fra en smilende Alexandra, hvorefter publikum brød ud i meget høje grin og klappede hende i gang.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_3_8.jpg
 Foto: Jan Körner

Panelet bag kultprogrammet "Det, Vi Taler Om" fik svar på tiltale, da de udfrittede Alexandra om hendes nye liv, version 2.0. Foto: Jan Körner

Livet er DIT ansvar

Temaet for den meget personlige snak var netop hendes forhold til livet efter tiden i kongehuset. Og ikke mindst hvordan hun selv har håndteret at være "Alexandra version 2.0".

- Man går gennem faser i livet, hvor man er herre over det. Man står til ansvar for de beslutninger, man træffer. Og så skal man også være en rollemodel for ens børn.

- Man har ét liv. For mig har det været yderst vigtigt at gøre de ting, som betyder noget for mig. Og gøre noget for at min familie kommer godt igennem, sagde hun om sit nuværende liv.

Et helt nyt liv: glæder mig

Det giver ifølge grevinde Alexandre en enorm frihed, når ens børn bliver voksne.

- Nu skal jeg nyde mit liv igen, hvor jeg ikke har direkte ansvar for to børn. Da jeg fik min første søn og stod med ham, tænkte jeg virkelig: Jeg får aldrig mit liv igen.

- Hvornår har man tid til at læse et blad eller komme ud med nogle venner og have tid til sig selv, lød hende retoriske spørgsmål fra scenen.

- Det at blive mor første gang er overvældende. Jeg har altid synes, at det bedste råd, jeg kan give videre til andre, er, at man langsomt skal give slip på sine børn. Men selvfølgelig altid være der for dem, sagde Alexandra og fortsatte:

- Nu er jeg tilbage til tiden, før jeg fik børn, hvor jeg virkelig kan nyde alt.

- Det er lidt en egoistisk tid igen, hvor man har tid til sig selv. Jeg skal ikke nødvendigvis tænke på andre først.

- Det er sådan et nyt kapitel, som jeg glæder mig til.

- Er det nogle gange ubehageligt?

- Det er et godt spørgsmål. Har det været ubehageligt?

- Jeg måler det ud fra, om jeg kan færdes frit på gaden? Kan jeg komme ind i supermarkedet og købe mine ting? Det kan jeg faktisk.

- Og med den modtagelse jeg får her - og når jeg går på gaden - så er mit ærlige svar, at jeg bliver bakket op. Og jeg står inde for det, som jeg gør.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp8177.jpg
 Foto: Hanne Juul

Grevinde Alexandra glæder sig over, at hun og Joachim har fået to drenge, som hun i dag giver et klart råd med på vejen: Lev jeres liv mens I har det. Foto: Hanne Juul

- Har du også et behov for at fortælle, at du er Alexandra 2.0?

- Ja, men jeg gør det for mig selv. Det synes jeg er vigtigt. Jeg gør det for mig selv.

- Jeg udfordrer mig selv. For hvad er alternativet? At leve et skidt liv? Jeg har taget nogle beslutninger i mit liv, hvor jeg virkelig følte, at jeg stod ved en kløft. Og der er da nogle beslutninger, hvor jeg fik råd om at gøre det - eller ikke.

- Men det er kun mig, der i sidste ende kan tage beslutningen, lød det ærlige svar fra grevinden.

- Livet er en rejse - er der ikke en klog dansker, der har sagt det? Hvem skal tage den rejse, hvis vi ikke selv tør gøre det?

Lev livet for helvede

Samme råd har hun meget bramfrit givet sine nu voksne, men stadig unge sønner, der er flyttet fra reden og i fuld gang med deres eget liv.

For selvom pressen konstant presser på med billeder og historier, er hendes råd ganske klart til prins Nikolai og prins Felix:

- Mine børn er rimeligt robuste. Og jeg siger også til dem: Lev jeres liv for helvede. Man har kun et.

Faren er ifølge grevinde Alexandra, at de slet ikke kommer til at leve et godt liv, hvis de lader andre bestemme - herunder pressen:

- Hvordan var det selv at være 20 år. Det er surt at være 20 år og ikke at kunne leve det.

- Nu har Felix, min yngste, ikke været på gymnasiet i to år på grund af corona.

- Så nu hvor vi alle får et lidt mere normalt liv tilbage, skal vi også huske, at de unge mennesker ikke har haft adgang til et normalt liv, hvor de kommer ud og møder andre mennesker på lige fod, som vi har haft det, sluttede hun til massive klapsalver fra salen.

Sponsoreret indhold