Annonce
Kendte1 time siden

Alex Vanopslagh kunne ikke trække vejret: Frygtede at jeg skulle dø

Alex Vanopslagh lider af epilepsi, der giver kramper og bevidstløshed, og særlig et anfald ramte ham hårdt: - Jeg troede, at jeg skulle dø
Alex Vanopslagh med kæresten Nana Halmark.
Alex Vanopslagh med kæresten Nana Halmark.
 Foto: Claus Fisker
Annonce

LÆS OGSÅ: Alex Vanopslagh er blevet far

Alex Vanopslagh - 34-årig partiformand for Liberal Alliance - tilhører den knap ene procent af danskere, som lider af epilepsi, der er en forstyrrelse i hjernen, der kan give kramper og bevidstløshed.

I podcasten "Sørine og Livskraften" med præsten og journalisten Sørine Gotfredsen fortæller Alex Vanopslagh, at det var på en ferie i hans fødeland Frankrig, han første gang blev ramt af et epileptisk anfald:

- Det var vel, da jeg var 17. Da oplevede jeg, at jeg fik to full-on epileptiske krampeanfald. Jeg var sikker på, idet det skete, at jeg skulle dø.

Anfaldene kom efter en vandretur. Alex Vanopslagh var meget udmattet og havde følgeskab af sin bror og sin far på vej ned af et bjerg.

- Altså alt er sort, du ligger og kramper, du kan ikke trække vejret. Jeg prøver at skrige alt, hvad jeg kan.

- Det kan jeg ikke. Fråde om munden og det hele. I det sekund tænker jeg, nu dør jeg. Og så mister jeg bevidstheden.

Annonce

Vanopslagh fortæller i podcasten, at han tydeligt husker fornemmelsen ved både første og andet anfald, men at han ikke har haft nogen siden - muligvis fordi han undgår at presse sin krop for hårdt.

Han beskriver følelsen som "det totale kontraltab".

- Når man at tænke, hvordan man har det med, at man skal dø? spørger Sørine Gotfredsen.

- Jeg gjorde ikke. Nej, det var jo ren rædsel og panik. Og så går det jo relativt hurtigt.

- Nu har jeg jo ikke taget tid på det, men det er jo nok relativt få sekunder, jeg ligger og spræller og ikke kan trække vejret og alt er sort og jeg prøver at skrige og tænker "nu dør jeg". Og så til jeg mister bevidstheden.

Annonce

- Det føles selvfølgelig som lang tid, men jeg når jo ikke at gøre mig store tanker om "nå, det var det og der er nogle ting, jeg ikke nåede".

På spørgsmålet om, om oplevelsen ligger lagret i bevidstheden, svarer han:

- Ja det er jo en del af den, jeg er, selv om det ikke er noget, jeg taler om særlig ofte.

Alex Vanopslagh og kæresten Nana Halmark blev tidligere på året forældre til en søn.

Annonce

Sponsoreret indhold