Kendte31. december 2019

Alex Pettyfer og Toni Garrn er blevet forlovet

Den britiske skuespiller friede til modelkæresten juleaften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega560008_024.jpg
 Foto: MEGA

Juleaften blev en romantisk en af slagsen for den britiske skuespiller Alex Pettyfer og modellen Toni Garrn.

Alex faldt nemlig på knæ for den kønne tysker og friede.

Det afslører de begge på Instagram.

- Juleaften overraskede mit livs kærlighed mig ved at gå på knæ og spørge, om jeg ville være hans for evigt, skriver Toni Garrn og fortsætter:

- Han ændrede mit liv den dag vi mødte hinanden, og han viste mig, hvad kærlighed virkelig er.

Artiklen fortsætter efter billedet

Alex Pettyfer og Toni Garrn har været sammen siden februar, hvor de blev spottet i et romantisk øjeblik ved Elton Johns årlige Oscar-fest.

Det er tredje gang, at Alex Pettyfer er forlovet. Første gang var Riley Keough i 2012, imens anden gang var i 2017 med Marloes Horst. Ingen af forlovelserne endte dog ud i ægteskab.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega385258_003.jpg
 Foto: MEGA

Toni Garrn har været undertøjsmodel i mange år. (Foto: MEGA)

Den 27-årige model Toni Garrn har de seneste år byttet modelkarrieren ud med en karriere som skuespiller.

Hun var blandt andet med i den seneste "Spiderman"-film.

Det var dog forholdet til Leonardo DiCaprio i 2013, der gjorde hende til et velkendt navn. Hun datede Hollywood-stjernen i 18 måneder, inden de gjorde forholdet forbi.

Sponsoreret indhold