Kendte28. april 2024

Alex Høgh Andersen og Johanne Milland mødtes under optagelserne: – Nu flytter vi sammen

Fra 1. maj deler parret, som kan ses i komedieserien ”Kald mig far”, officielt adresse
Alex Høgh Andersen, 29, og Johanne Milland, 28, medvirker begge i den nye Viaplay-serie ”Kald mig far”.
Alex Høgh Andersen, 29, og Johanne Milland, 28, medvirker begge i den nye Viaplay-serie ”Kald mig far”. Og det varfaktisk under optagelserne, at skuespillerne, der i dag er kærester, mødte hinanden. Dog gik der lige nogle måneder, før de fandt sammen.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Alex Høgh Andersen på hed kærlighedsferie

Først var de kolleger, så blev de kærester – og snart tager Alex Høgh Andersen, 29, og Johanne Milland, 28, næste skridt i forholdet.

– Vi er ved at flytte sammen. Officielt nu her fra den 1. maj, erklærer Johanne, da SE og HØR møder skuespillerne til pressemøde på Viaplay-serien ”Kald mig far”, som de begge medvirker i.

Ifølge Alex vil det dog ikke være den store omvæltning, når Johanne flytter ind i hans lejlighed i København – hun har nemlig allerede været der meget.

– Folk siger ”tillykke”, men hun har nærmest boet der i fire-fem måneder, fortæller han om sin udkårne.

Faktisk var det i forbindelse med optagelserne til ”Kald mig far”, som har premiere på Viaplay 28. april, at Alex og Johanne mødte hinanden første gang.

Kærligheden lyste ud af parret, da der hos Nordisk Film i Valby var pressemøde for serien.
Kærligheden lyste ud af parret, da der hos Nordisk Film i Valby var pressemøde for serien.
 Foto: Mikael Rieck

Dog skulle der gå et par måneder, før der opstod sød musik.

– Det skete lidt efterfølgende. Jeg tror bare, vi blev sindssygt gode venner under optagelserne – og bagefter var vi sådan: ”Nå, hey, du er sgu da nice”, afslører Johanne.

”Ekstremt dragende”

Men hvad faldt hun for ved ”Vikings”-stjernen?

– Der er jo mange ting.

”Kald mig far” har premiere på Viaplay søndag 28. april og består af seks afsnit.
”Kald mig far” har premiere på Viaplay søndag 28. april og består af seks afsnit.
 Foto: Viaplay Group

Hans humør, tror jeg – og hans tålmodige, dejlige væsen og store hjerte, roser Johanne, mens også Alex sætter ord på, hvad det var, der slog benene væk under ham:

– Hun er et voldsomt empatisk, intelligent og smukt menneske, som er sindssygt dygtig til sit arbejde og er ekstremt dragende.

I serien medvirker bl.a. Ellen Hillingsø, 57, Magnus Haugaard, 29, Alex Høgh Andersen og Johanne Milland.
I serien medvirker bl.a. Ellen Hillingsø, 57, Magnus Haugaard, 29, Alex Høgh Andersen og Johanne Milland.
 Foto: Mikael Rieck

– Jeg synes ikke, der er noget mere charmerende og spændende, end når mennesker er dygtige til det, de render rundt og laver – og som samtidig bare er dejligt fynske og har benene på jorden. Det har Johanne.

– Og så er hun rødhåret og har fregner, lyder det om kæresten.

Karriereklaphatte

Ifølge Alex Høgh har det været nemt og skønt at bo under samme tag.

– Vi er meget nemme. Hun turnerer ret meget lige nu med ”Askepot” (musical, som Johanne har hovedrollen i, red.), og jeg tager til New York på mandag og arbejder, siger han og fortsætter:

– Vi er nogle karriereklaphatte, der rejser meget med vores arbejde, så det er også noget med at sørge for at pleje forholdet, når vi så endelig kan.

Det var Alex Høgh Andersen, som sammen med vennen Magnus Haugaard kom på idéen til ”Kald mig far”.
Det var Alex Høgh Andersen, som sammen med vennen Magnus Haugaard kom på idéen til ”Kald mig far”.
 Foto: Mikael Rieck

Hvad han skal i New York, kan Alex endnu ikke afsløre.

– Jeg laver en film derovre, som jeg desværre ikke kan sige så meget om.

– Men det er et meget stort og spændende projekt – og jeg glæder mig meget til at fortælle noget mere om det, røber den danske stjerne.

Sponsoreret indhold