Kendte11. marts 2021

Alex Ambrose trækker sig: Kommer alligevel ikke til genåbningsfest

I dag er det præcis ét år siden, Danmark lukkede ned med coronavirus. Det ønskede en stor gruppe danskere at fejre med en genåbningsfest, men nu har flere trukket sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_ambrose.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Først var det sangeren Rasmus Nøhr, der onsdag aften valgte at meddele, at han altså ikke alligevel ville komme og optræde til corona-demoen.

Nu er det den tidligere ”Popstars”-deltager, Alex Ambrose, der trækker sig fra arrangementet.

Det bekræftes af Malou Montclairre, der er en af personer, der står bag genåbningsfesten, overfor DR.

- Han har ikke givet en begrundelse for sit afbud, men jeg synes, at det viser, hvilket pres folk, der har en anden holdning, er under, lyder det fra hende.

Om sangeren har valgt at trække sig på grund af samme årsag som Rasmus Nøhr, vides derfor ikke.

- Demonstrationen og min medvirken har ført til sorg og vrede og misforståelser, altså det stik modsatte af, hvad mine hensigter var. Derfor har jeg valgt at trække mig fra arrangementet, jeg ønsker ikke at være politiker, og jeg ønsker ikke at være genstand for splid, skrev Rasmus Nøhr onsdag på sin Facebook-profil.

Den store fest i København er sat til at starte torsdag klokken 12.

Sponsoreret indhold