Alene nytårsaften: Pink startede 2026 i hospitalssengen

LÆS OGSÅ: Felix Smith tæt på dødskatastrofen i Schweiz: Kunne være endt der selv
Alecia Beth Moore - bedre kendt som sanger og sangskriver Pink - gik alene ind i 2026.
I et langt opslag på Instagram fortæller den 46-årige amerikanske Grammy-vindende sanger nemlig, at hun i skrivende stund er indlagt.
Det skyldes, at Pink skal have to kunstige diskusser i nakken.
- Og mens jeg sidder her alene nytårsaften på et hospitalsværelse, mens min familie lykkeligt snowboarder - ved jeg, at 2026 bliver bedre, fordi det er det valg, jeg har truffet, lyder det fra sangeren.
Pink fortæller videre, at hendes nye ar er en ny påmindelse om, hvor meget hun påskønner sin krop.
"So What"-sangeren ser tilbage på 2025 med taknemmelighed. At hun hver dag kunne stå op fra sengen og gå i gang med sine gøremål.
- At elske mine børn og hjælpe dem med at følge deres drømme. At vise dem, at livet er et eventyr eller ingenting overhovedet.
- At elske og grine, lave mad og danse, græde og skrige, tilgive og undskylde, og alt det andet af vores smukke rod, skriver hun.
Ramt af bakterieinfektion
Pink kunne i starten af september fortælle, at hun blev ramt af en bakterieinfektion, som blandt andet betød, at hun modtog intravenøs behandling.
”Just Give Me a Reason”-sangeren delte et billede på Instagram, hvor man kunne se hende modtage behandlingen.

- Det er helt normalt, og alt går efter planen, tilføjede sangeren.
Pink står bag stribevis af hits. Blandt andet "Just Give Me A Reason", "So What", "Try" samt "True Love".
Sangeren har været gift med Carey Hart siden 2006, og sammen har de børnene Willow og Jameson.