Kendte27. maj 2022

Alec Baldwin med trist melding: Min mor er død

Den 64-årige skuespiller kunne torsdag meddele, at hans mor, Carol M. Baldwin, er afgået ved døden i en alder af 92 år
Alec Baldwin
Det er en trist Alec Baldwin, der torsdag kunne meddele, at hans mor er afgået ved døden.
 Foto: MEGA

Det var en ganske trist besked, som den 64-årige filmstjerne Alec Baldwin torsdag kunne dele med sine mere end 2,4 millioner følgere på Instagram.

Hans mor, Carol M. Baldwin, er nemlig afgået ved døden i en alder af 92 år.

– Det er med den dybeste ærgrelse, at min familie og jeg kan dele denne besked. Carol M. Baldwin, mor til Alec, Daniel, William, Stephen, Elizabeth og Jane, er død i dag i Syracuse, New York. Hun var 92 år gammel, indleder han et længere skriv om tabet af sin mor.

Skuespilleren fortsætter med at fortælle, hvordan hans mor mødte sin mand, Alexander R. Baldwin, hvis kælenavn var Alec, og at de to begge studerede på Syracuse University.

Siden flyttede parret til Long Island, hvor hun arbejdede som historielærer, og han som fodboldtræner.

Alexander døde i 1983 i en alder af blot 55, mens Baldwins mor fortsatte livet som enke og enlig mor til sine mange børn.

Artiklen fortsætter under billedet

Alec Baldwin og Carol M. Baldwin
Alec Baldwin fotograferet sammen med sin mor i 2005.
 Foto: WENN/Newscom/MEGA

Skuespilleren beretter videre, hvordan hendes mor blev diagnosticeret med brystkræft i 1991, men at hun, efter hun blev erklæret rask, fortsatte med at kæmpe for sagen.

Artiklen fortsætter under opslaget

Baldwin slutter opslaget af med at beskrive, hvordan hans mor “lærte mig om at give en chance til”, og hvordan både han og resten af familien for altid vil være stolte af alt det, hun nåede at opnå i livet.

Han var da ej heller den eneste, der kunne dele de rørende ord om sin mor.

Model og influencer Hailey Bieber, der er gift med Justin Bieber, kunne også dele Alec Baldwins post på sin Instagram-story.

– Vi elsker dig farmor, skrev hun blot, efterfulgt af et hvidt hjerte og en due.

Hailey er datter af Stephen.

Sponsoreret indhold