Kendte17. januar 2022

Albert Dyrlunds bedste ven raser over youtuber: - Han tjener penge på Alberts død!

Anton Cornelius, Albert Dyrlunds bedste ven, angriber nu youtuberen Mathias Hougaard for at malke på Alberts død i en ny video. Anton anklager Mathias for at lyve og hævder, at han udelukkende har lavet et farvel-video til Dyrlund for at tjene penge.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

OPDATERET 14.57 MED SVAR FRA MATHIAS HOUGAARD NEDERST I ARTIKLEN.

Det er knap et halvt år siden, at YouTube-stjernen Albert Dyrlund døde i en faldulykke i Italien.

I går delte en anden youtuber, Mathias Hougaard, en video, hvor han sagde farvel til sin "gode ven" og kollega.

Grunden til, at vi skriver "gode ven", er Alberts bedste ven Anton Cornelius. For han angriber nu Mathias Hougaard, som på YouTube går under navnet "Mathæus", efter videoen.

Anton og Albert har været bedste venner siden de var små, og de startede også deres YouTube-eventyr sammen med kanalen Novopleco. Han har selvsagt været enormt ramt af den tragiske ulykke.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

I Mathias Hougaards video besøger han for første gang Alberts gravsted her knap et halvt år efter hans død. Og det er en følsom omgang, som ikke bliver modtaget godt hos Dyrlunds bedste ven Anton.

- Jeg skriver det her, for jeg ikke kan bære at se nogle mennesker bruge men vens død til pludseligt gain.

- Der har været mange af sådanne situationen gennem de sidste seks måneder, men Mathæus’ sidste video ramte et sted, hvor jeg ikke kan ignorere det, indleder Anton sin Instagram-story.

Og han holder sig ikke tilbage. For ifølge Anton, så har Albert og Mathias aldrig nogensinde været så gode venner, som Hougaard får det til at se ud og lyde til i videoen.

- At portrættere sig selv som en af hans gode venner, snakke om at ”gøre ham stolt” og sidde og græde krokodilletårer for at få medlidenhed og visninger på YouTube, der går min grænse, skriver Anton.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20171129_wen_-_julia_sofia_1_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Anton og Albert blev bedste venner, da de var små (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Han lyver om bisættelsen

I videoen påstår Mathias, at det er første gang, han er ved Alberts gravsted.

Angiveligt var han ude at rejse, da Albert gik bort, og da bisættelsen fandt sted, og han kunne derfor ikke deltage.

Det passer bare ikke, hvis man spørger Anton.

- Mathias og Albert har aldrig haft noget med hinanden at gøre. Det var ikke, fordi Mathias var ude at rejse, at han ikke var med til bisættelsen. Han var ikke inviteret, slår han fast.

Anton har ikke meget til overs for Mathias, som han beskriver som grådig og beregnende. Ifølge Anton bruger Mathias Alberts død til at tjene penge og få flere følgere.

- Mathias er grådig og bruger en situation til at skabe indhold og høste en større følger skarre. Og det virker tydeligvis.

- Men at bruge den her situation til det, det tager jeg stor afstand til, når jeg bedre end nogle kender hele historien, skriver Anton.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191116_dm_club_awards_2019_026.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Mathias Hougaard (nummer to fra højre med det blonde hår) er en kendt skikkelse på de sociale medier i Danmark. Han har tidligere arbejdet sammen med Boris Laursen, som han den dag i dag ikke er på talefod med (Foto: Dan Mariegaard)

Lad albert hvile i fred!

Helt generelt er Anton frustreret og ked af det. Frustreret over, at nogen vælger at - med hans ord - udnytte Alberts død.

- Vil folk ikke være søde at lade Albert hvile i frem og lade være med at bruge situationen til at skabe medlidenhed og profit på nettet?

I starten af sin YouTube-video fortæller Mathias, at manden bag kameraet er kameramand Philip Holmgaard, som var gode venner med Albert Dyrlund, som han ligeledes agerede kameramand for. Det ser Anton som et billigt trick.

- At han samtidig har opsøgt Philip for at få etos med i videoen er et smart move, men dette kommer ikke fra et kærligt og respektfuldt sted, slår han fast.

Som i de fleste andre YouTube-videoer er der reklamer ved både start og slutning på Mathias' video om Albert. Men han lover dog, at alt overskuddet fra videoen vil blive doneret til WWF Verdens Naturfond.

Også det er løgn, mener Anton Cornelius, som ikke tror på, at overskuddet bliver doneret. Samtidig opfordrerer han sine følgere om ikke at tro på alt, de ser på de sociale medier.

- Folk må tage det her, som de vil, men please ikke tro på alt hvad I ser på nettet, og at skabe indhold på det her burde også være et rødt flag fra start. Jeg kender Mathias godt nok til at vide, at han aldrig ville donere overskuddet, slutter Anton af med at skrive.

SE og HØR har været i kontakt med Anton Cornelius, som oplyste, at han ikke ønskede at uddybe sin Instagram-story. Vi har ligeledes taget kontakt til Mathias Hougaard for at høre hans side af historien samt hans reaktion på de voldsomme beskyldninger.

Efter artiklen her blev udgivet, er Mathias Hougaard vendt tilbage på vores henvendelse med et svar, som han også har delt i en Instagram-story.

Læs hele svaret her:

"I denne weekend har Philip og jeg lavet en video sammen, hvor vi besøgte Albert. Anton har beskyldt mig for rigtig mange ting hans story.

Jeg ved ikke, hvor Anton har alle de ”facts” fra, han har lavet sin egen historie og virkelighed ud fra Philips og min video. Men det vil jeg lade passere, vi kender vores sandhed.

Albert har aldrig været min tætte ven. Vi var kollegaer, party pals og bekendte. Uanset hvilken connection man har haft til Albert, har man lov til at sige farvel, være ked af det og savne ham.

At pege fingre af andre folks sorg og følelser er mig uklart. Videoen var Philips og min måde at sige farvel på."

Sponsoreret indhold