Kendte10 timer siden

Albert Arthur Amiryan vilde job: Sælger det i Dubai

Skuespilleren fra ”Generationer” sælger vand fra Grønland til millionærer i Mellemøsten
Albert Arthur Amiryaner fra Generationer på DR
Albert Arthur Amiryaner 30 år og har hverken kone eller børn, men derimod en kæreste.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Dan Mariegaard, DR (Valdemar Cold Winge Leisner)

Mens mange drømmer om at leve af at være skuespiller, så er det kun en hobby for Albert Arthur Amiryan, der spiller Isac i ”Generationer”.

– Ja, det var min ekskæreste, der mente, jeg burde få mig en hobby. Det her er en sjov indgang til skuespillet. Og skuespil er stadig en hobby, fortæller Albert Arthur Amiryan til SE og HØR i anledning af dramaserien.

Albert Arthur Amiryaner fra Generationer på DR
I ”Generationer” spiller han Isac, der er gift med Alice, 30, der spilles af Alice Bier Zandén, 30.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Dan Mariegaard, DR (Valdemar Cold Winge Leisner)

Hans hovedbeskæftigelse er en helt anden og handler om noget, som de færreste har med at gøre.

– Jeg havde min eget tømmervirksomhed med 15 ansatte. Til sidst var der var så meget cortisol i blodet og så meget stress hele tiden, så jeg lavede en masse investeringer efterfølgende, og nu sælger jeg is og vand fra Grønland til Dubai, fortæller han.

Der går dog også skibe den anden vej.

– Jeg sælger også elektroniske vapes fra Hongkong til Grønland. Så der er godt gang i den, siger hobbyskuespilleren.

Albert Arthur Amiryaner fra Generationer på DR
– Alle har været super og hjertevarme. Det har bare spillet, siger Albert om samspillet med sine uddannede kollegaer.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Dan Mariegaard, DR (Valdemar Cold Winge Leisner)

Lærer af de erfarne

Selv om han kun har skuespillet som en hobby, så frygter han ikke at spille overfor uddannede kollegaer.

– Det er superfint. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med folk, der er meget mere erfarne, end jeg er, for så kan jeg lære af dem og se, hvordan de gør. Man kan jo sagtens mærke, at de har væsentlig mere erfaring, end jeg har. Så jeg prøver selvfølgelig at gøre mit bedste, fordi jeg er jo underhunden. Men jeg tror, det handler om, hvor autentisk man er, mener Albert.

Albert Arthur Amiryaner fra Generationer på DR
I ”Generationer” spiller han Isac, der er gift med Alice, 30, der spilles af Alice Bier Zandén, 30.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Dan Mariegaard, DR (Valdemar Cold Winge Leisner)

Hvis hobbyen som skuespiller stikker helt af og måske ender med at kunne blive hans eneste levevej, er han ikke sikker på, at han ville gribe chancen.

– Det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke rigtigt tænkt over det. Jeg ser det jo mere som en sjov sidebeskæftigelse. Det, jeg bliver mest økonomisk uafhængig af, er det, jeg ville vælge. Men selv hvis jeg bliver økonomisk uafhængig, og der kommer nogle gode og sjove roller, som jeg selv føler er sjove at spille, så kommer jeg helt sikkert til at sige ja, fastslår han.

Albert Arthur Amiryaner fra Generationer på DR
I serien kan man ikke se det, men for Albert er skuespil blot en hobby ved siden af hans salgsvirksomhed.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Dan Mariegaard, DR (Valdemar Cold Winge Leisner)

Det så sjovt ud

Albert har tidligere spillet terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein i filmen ”Krudttønden”.

Og vejen dertil skyldtes en kammerat, som spillede teater, og som mente, at det lige var noget for Albert.

Albert Arthur Amiryaner fra Generationer på DR
I ”Krudttønden” fra 2020 om terrorangrebet i Københavnspillede Albert overfor blandt andre Lars Brygmann, 68.
 Foto: Søren Jul Lamberth, Dan Mariegaard, DR (Valdemar Cold Winge Leisner)

– Så jeg tænkte: ”Lad mig se, hvad det er”. Og så kom jeg med, og så syntes jeg, at det så sjovt ud, fortæller han om de første spæde skridt på de skrå brædder.

Skridt, der foretages uden en agent, for modsat de fleste skuespillere, sørger Albert selv for det hele uden fordyrende mellemled.

– Jeg forhandler min egen pris, slår han fast.

Sponsoreret indhold