Kendte22. januar 2022

Alan Carr skal skilles. Derfor gik det galt

Det er mindre end et døgn siden, det stod klart, at talkshowværten og komikeren Alan Carr skulle skilles fra sin mand, Paul Drayton efter 13 år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lykken er intet mindre end brast mellem den 45-årige britiske tv-stjerne Alan Carr og hans mand, Paul Drayton, der ellers de seneste 13 år har levet side om side og de sidste tre år som to ægtemænd.

Det berettede parret selv fredag aften, da de udsendte en pressemeddelelse, hvor de forklarede, at de to havde besluttet at gå hver til sit.

– Beslutningen om at gå hver til sit er taget i fællesskab. Vi håber, at man vil respektere deres privatliv i denne svære tid, stod det blandt andet skrevet.

Ét billede gjorde alt

De to satte dog ikke yderligere ord på, hvorfor det ikke længere gik mellem de to, men spekulationerne var allerede her, at det især skyldtes Draytons svære alkoholmisbrug.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega548134_001.jpg
 Foto: MEGA

Alan Carr fotograferet i 2019. Foto: MEGA

Nu lyder det, at bruddet især sker på baggrund af et særligt billede, som Drayton delte i april måned sidste år.

På billedet ses Drayton ligge i sin seng med et ganske blåt øje, hvortil han angiveligt skrev, at parret havde ”været oppe at toppes”.

Et billede som Carr efterfølgende skulle have sagt til manden kunne ”risikere hans karriere”.

– Alan var godt klar over, at Pauls anklager kunne skade hans karriere, og det kunne have enorme konsekvenser for ham. De formåede dog at få styr på situationen, men det kunne have været gået meget værre til, lyder det fra en kilde tæt på parret til det britiske medie The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20220121-174903-6-1920x2877we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Alan Carr og Paul Drayton. Foto: Ritzau Scanpix

Det blå øje skulle nemlig ikke være kommet som følge af et skænderi mellem parret, men snarere en fuld Paul Drayton, der var drattet om og derefter kommet til skade.

– Mens jeg var væk for at filme i et par uger, røg Paul igen af vognen og begyndte at drikke. Da jeg kom hjem, var han dækket af skrammer og blå mærker, lød det dengang fra Carr.

Efterfølgende tjekkede Paul Drayton ind på afvænning. Men problemerne i parforholdet var allerede for store.

Alkoholen tog over

I forbindelse med bekræftelsen på parrets brud fredag kunne Drayton desuden meddele, at han endnu en gang er i færd med at komme på bedre fode.

– Som en del af min rejse har jeg nu valgt at lade mig tjekke ind på afvænning, så jeg kan få den hjælp og støtte, som jeg har brug for i denne svære tid, fortæller han.

Sponsoreret indhold