Afsløret: Uffe Ellemann-Jensen skiftede mening om bisættelsen inden sin død

Da Uffe Ellemann-Jensen tidligere i dag blev sendt ud på sin sidste rejse, var intet overladt til tilfældighederne.
Den tidligere politiker – der døde forrige uge i en alder af 80 år – havde selv planlagt sin bisættelse ned i mindste detalje.
Derfor havde han også selv valgt den håndfuld smukke salmer, der blev sunget i Holmes Kirke.
Dog nåede Uffe Ellemann-Jensen at skifte mening om netop salmerne.

Derfor skulle de mange gæster ikke synge “At sige verden ret farvel”, selv om han nævnte netop den salme i sit afskedsinterview med Mikael Berthelsen.
Programmet blev optaget for halvandet år siden, og siden da nåede politikere at skifte mening om salmen.
I stedet valgte Uffe Ellemann-Jensen, at gæsterne skulle synge “Du som har tændt millioner af stjerner”. Årsagen var, at han gerne ville have en sang, som folk kunne synge med på.

Uffe Ellemann-Jensen blev bisat fra Holmens Kirke i København tirsdag klokken 12 – og det var tidligere biskop Erik Norman Svendsen, der ikke mindst kendes fra en lang række royale begivenheder, som stod for bisættelsen.