Kendte11. oktober 2023
Afslører skøn nyhed: First Aid Kit-sangerinde gravid for anden gang
Den ene halvdel af First Aid Kit Johanna Söderberg er gravid med barn nummer to

First Aid Kit har spillet på Roskilde Festival ad flere omgange. Her ses Johanna Söderberg på Orange scene tilbage i 2018.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau ScanpixTil daglig udgør 32-årige Johanna Söderberg sammen med søsteren Klara bandet First Aid Kit.
Men på sin Instagram-profil kunne Johanna Söderberg mandag dele en lykkelig nyhed fra privaten.
Hun skal nemlig være mor for anden gang.
- Second aid kid coming soon, skriver hun til opslaget.
Tilbage i 2020 blev hun mor for første gang til datteren Harriet.
Hendes opslag afslører dog ikke, om Harriet skal have en lillebror eller lillesøster.
Det svenske søskendepar har opnået stor succes både derhjemme og i udlandet med hits såsom "My silver lining" og "Fireworks".
Bandet har spillet en hel del koncerter i Danmark blandt andet på Roskilde Festival og Northside.