Afslører årsagen: Derfor fortsætter Keld Heick ikke uden Hilda Heick

6. februar næste år.
Der sætter Keld og Hilda Heick et punktum for en lang og gloværdig karriere, når de optræder for sidste gang.
Det er det ikoniske musikpar ganske afklarede med.
Og så alligevel.
For da SE og HØR tirsdag aften spurgte ind til, om de kan holde ud ikke at skulle optræde længere, så var Keld Heicks en smule tvetydigt.
Hilda kan godt. Jeg gør mit bedste, smiler han på den røde løber til gallapremiere på filmen "Sønnike" i Grand Teater i København.
Men kunne han så finde på at fortsætte solo?
- Nej, det gør jeg ikke, lyder det trods alt promte svar, og han følges også op af hustruen, der uden problemer kan begrunde det hurtige "nej".
- Han kan ikke finde ud af at køre rundt uden mig. Det er mig, der finder ud af, hvor vi skal hen og ordner alt mulig praktisk.
Det er altså i virkeligheden ikke lysten, der holder Keld fra scenen.
I stedet er det alt det praktiske rundt om, der holder ham tilbage.
- Det er ikke alting, han kan finde ud af. Han er ikke teknisk alt for kvik. I går skulle han hente mig på Lyngby station, og det kunne han ikke finde, fordi han havde den forkerte adresse, lyder det fra Hilda, der tilføjer:
- Jeg føler mig ret sikker på, at han ikke tager afsted uden mig.
Skal man derfor nå at se Keld og Hilda på scenen, så skal man altså slå til nu.
Der er under et år til, at det hele slutter.