Kendte15. april 2023

Afslørende video af Shawn Mendes og Camila Cabello på Coachella: Er de sammen igen?

En ny video af popstjernerne Camila Cabello og Shawn Mendes sparker gang i rygter om, at parret har fundet sammen igen
Shawn Mendes og Camila Cabello til MTV Video Music Awards 2019.
En ny video har sat gang i rygterne om at popstjernerne har fundet kærligheden igen.
 (Foto: MEGA)

Siden bruddet med Camila Cabello i 2021 er der nok mange kvinder verden over, der havde håbet på en chance med den canadiske "Stitches"-sanger Shawn Mendes.

Men nu ser det ud til, at drømmen bliver slukket for de mange kvinder.

En video på Twitter af ekskæresterne, der kysser under en koncert til festivalen Coachella, har sparket liv i rygtet om, at de to har genoptaget deres hede romance, der sluttede i 2021.

Kyssevideoen er dog ikke den eneste af de to, der florerer, siden de ankom til Coachella fredag. Mange har haft kameralinsen fremme for at dokumentere, hvor meget de to stjerner hyggede sig i hinandens selskab.

Shawn Mendes til coachella
Shawn Mendes ankom i hvid t-shirt og med et lille bandana om halsen. Samme outfit kan man også spotte på videoen, der er blevet delt vidt og bredt af mistænksomme fans.
 Foto: MEGA

Shawn mendes har dog haft godt gang i det kvindelige selskab på det seneste. Han er nemlig blevet fotograferet med både sangerinden Sabrina Carpenter, ligesom fans var begyndt at tro, at den 51-årige Jocelyne Miranda datede popstjernen.

Billeder – og særligt video – plejer dog ikke at lyve, så noget kunne tyde på, at Camila Cabello er vendt tilbage i armene på Shawn Mendes.

Sponsoreret indhold