Kendte30. januar 2020

Afslørede Ariel Winter sin nye kæreste her?

Siden "Modern Family"-stjernen Ariel Winter blev single i oktober, har der været rygter om, at hun har fundet kærligheden på ny
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-30_kl._22.24.48.png
 Foto: Instagram/Ariel Winter

Efter tre års parforhold gik "Modern Family"-stjernen Ariel Winter fra kæresten Levi Meaden tilbage i oktober.

Siden har der været masser af rygter om, at hun skulle have fundet kærligheden på ny, og nu ser det ud til, at der er noget om det.

Da Ariel fyldte 22 år i tirsdags, lagde hun nemlig et billede på sin Instagram-story, der mest af alt lignede en bekræftelse af de mange rygter.

Her kunne hun nemlig ses i hed omfavnelse med skuespilleren Luke Benward.

De to er blevet spottet sammen flere gange i løbet af de seneste måneder, og de har ikke haft travlt med at skjule, at de var mere end almindeligt glade for hinanden.

Så at han pludselig dukkede op på hendes Instagram-profil, må siges at være en bekræftelse af forholdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega592601_030.jpg
 Foto: MEGA

Ariel Winter er lige nu aktuel i den allersidste sæson af "Modern Family". (Foto: MEGA)

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Ariel blev single efter tre års parforhold.

Ariel Winter og Levi Meaden nåede at bo sammen i den tid, som de var kærester.

Han flyttede relativt hurtigt ind i hendes hus i Hollywood.

- Han laver mad og tager hånd om alt praktiske, og så bager jeg med jævne mellemrum, fortalte Ariel i et interview.

Efter deres brud flyttede han ud af hendes villa ligeså hurtigt, som han var flyttet ind i den.

Sponsoreret indhold