Annonce
Kendte2 timer siden

Afshin Firouzi arbejder på opholdssted: - Jeg var på vagt i morges

Sideløbende med skuespilkarrieren har "Legenden"-stjernen holdt fast i sit arbejde som socialpædagog på bosteder, asylcentre og andre opholdssteder
Afshin Firouzi arbejder ikke kun på filmset. Han er nemlig socialpædagog og arbejder på flere opholdssteder.
Afshin Firouzi arbejder ikke kun på diverse filmset. Han er nemlig socialpædagog og arbejder på flere opholdssteder.
 Foto: GREGERS OVERVAD
Annonce

LÆS OGSÅ: Afshin Firouzi bestormet efter "Legenden": - Det er fra hele verden

De fleste kender formentlig Afshin Firouzi fra skærmen, men skuespilleren har også en anden karriere udenfor rampelyset.

Når han ikke optager til Netflix-successer som "Legenden", arbejder han nemlig som socialpædagog på private opholdssteder.

Det fortæller han, da SE og HØR møder ham til Ekko Shortlist Awards på Bremen Teater.

- Jeg har altid lavet socialpædagogisk arbejde. Det har jeg gjort i 25 år på opholdssteder og alt muligt.

- Jeg var på vagt i morges til klokken fire, og så kom jeg hjem og skiftede tøj og ja. Jeg har en døgnvagt i morgen. Men det er godt, lyder det fra den populære skuespiller.

Annonce

Gennem de sidste 25 år har Afshin Firouzi både arbejdet på krisecentre, asylcentre, og han har også haft kontaktpersonsopgaver.

For skuespilleren er det da heller ikke bare det job, der betaler regningerne.

- Jeg kunne godt leve af skuespil, altså det har jeg jo muligheden for, og jeg har jo haft nogle store projekter. Men jeg har ikke ville give slip på det andet, fortæller han og fortsætter:

- Jeg har altid sagt, at jeg vil ikke tage projekter for pengenes skyld. Så om jeg skal have tre andre jobs ved siden af, så må jeg gøre det. Men hvert kreativt job jeg bliver tilbudt, skal være ren og skær, fordi jeg gerne vil det, og jeg har en idé om, hvad det gør for mig som person.

Annonce

Under optagelserne til Netflix-hittet "Legenden" var det dog ikke helt nemt at få jobbet som socialpædagog til at gå op med skuespillet. Her optog han et halvt år, og derfor var der hverken tid eller overskud til at tage vagter på opholdsstederne.

Skulle det ske, at Afshin Firouzi en dag skal vælge mellem skuespil og jobbet som socialpædagog, ved han dog godt, hvad han vil vælge.

- Så er det fiktionverdenen, og så må jeg holde kontakten på en måde med dem, jeg har haft med at gøre. For det giver også rigtig, rigtig meget. Det er den anden halvdel af mig, lyder det fra Afshin Firouzi.

Annonce

Sponsoreret indhold