Kendte2. november 2020

Ærlige Lukas: Hun reddede mit liv

Hitmageren Lukas Forchhammer takker sin kæreste for, at han er i live i dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Livet som international musikstjerne er privilegeret, men rummer også truslen om en mørk bagside af medaljen. 32-årige Lukas Forchhammer fortæller nu ærligt, at det ikke var sikkert, han var i live i dag, hvis det ikke havde været for kæresten Rillo Schwartz.

- Jeg tror jeg kan sige så meget, at min søde kæreste har reddet mit liv mere end en enkelt gang, og hun har kunnet se hvor meget pres, der var på mig, mere end jeg selv kunne. Og hun har hjulpet mig til at forstå, hvornår jeg skulle trække stikket. At min stædighed har ventet lidt for længe med at gøre det – det er, hvad det er, fortalte Lukas Forchhammer til SE og HØR, da vi mødte ham søndag aften til gallapremiere på dokumentarfilmen ”7 Years of Lukas Graham”.

Lukas har kæmpet meget med ensomhed og en følelse af at have svært ved at falde ned efter, at han har givet den gas på scenen til en koncert. I filmen giver han flere gange udtryk for, at det må være derfor mange musikere bliver stofmisbrugere.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201101_lhl2886.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Foto: Lars H. Laursen

Men heldigvis er det ikke endt sådan for ham. Og det er hans kæreste Rillo, som har æren for at det ikke er gået sådan for Lukas.

- Det at flyve mellem tidszoner og kontinenter, og skulle gå på arbejde så snart man lander, det er fysisk, emotionelt og mentalt opslidende. Det er meget ensomt at rejse væk fra sin familie, og når man går ind på sit hotelværelse, så er der meget stille lige pludselig. Og at jeg ikke har endt i denne her store stofrus, som jeg kender rigtig mange, der er endt i, det kan jeg takke min familie for, sagde Lukas Forchhammer til SE og HØR.

Sammen med kæresten Rillo på 30 år, har hitmageren to børn – Viola på tre år og Billie på seks måneder.

Dokumentarfilmen ”7 Years of Lukas Graham” kan ses i biograferne fra 5. november.

Sponsoreret indhold