Kendte21. september 2020

Ærlig Charlize Theron: Har ikke datet i fem år

Den smukke skuespiller har ikke haft en mand i sit liv i fem år - og det har hun det helt fint med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega606695_037.jpg
 Foto: MEGA

Gudesmukke Charlize Theron kunne nok vælge og vrage mellem mænd. Faktum er dog, at den 45-årige skuespiller ikke har datet i fem år.

Theron fortæller om sit kærlighedsliv - eller manglen på samme - da hun for nylig gæstede Drew Barrymores nye talkshow, "The Drew Barrymore Talkshow", via Zoom.

- Folk har svært ved at forstå det, lyder det fra den Oscar-vindende skuespiller, der tilføjer:

- Jeg har været på et par dates, men jeg har ikke datet nogen i over fem år, erkender hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega78871_001.jpg
 Foto: MEGA

Charlize Theron er mor til Jackson og August. Foto: MEGA

Skuespilleren forklarer, at hun er i et stadie i sit liv, hvor hun ikke vil indgå i et parforhold for enhver pris:

- Jeg er åben, når mine venner siger: "Du skulle tage på en date" eller "Du burde møde denne fyr". Men jeg føler, jeg er et sted i mit liv, hvor man skal bringe meget til bordet... Noget, hvor... Mit liv er virkelig godt, så du skal komme med noget og måske noget bedre. For jeg vil ikke acceptere hvad som helst.

Theron har tidligere dannet par med Stuart Townsend fra 2001 til 2010, og derefter datede hun Sean Penn fra 2013 til 2015.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megar84071_1.jpg
 Foto: MEGA

Stjerneparret datede i et par år, og siden har Theron ikke haft en mand i sit liv. Foto: MEGA

I marts 2012 adopeterede hun sønnen Jackson, og i juli 2015 kom datteren August til, og mor-rollen fylder meget, fortæller hun:

- Jeg kan helt ærligt sige dette om mit liv: Jeg føler mig ikke ensom. Da jeg fik min børn, ikke at det erstatter noget eller gør, at du er mindre interesseret i romantik... Men det er meget arbejde at være forældre, og når alt kommer til alt, og jeg gå i seng, så tænker jeg: "Åh Gud, jeg ville slet ikke have, at denne dag var anderledes".

Sponsoreret indhold