Kendte21. november 2019

Advokat dør midt under retssag i bizar og dramatisk ulykke

En prominent advokat har mistet livet midt under en retssag, da en pistol – der blev brugt som bevis i sagen – pludseligt gik af under retssagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-11-20_kl._10.57.16.png
 (Foto: Privat)

En prominent advokat fra Sydafrika er blevet skudt og dræbt under en bizar og dramatisk ulykke, der fandt sted i en retssal mandag.

Det skriver News.

Den 51-årige senioradvokat Addelaid Ferreira-Watt døde af det skudsår, hun pådrog sig, da en pistol – som blev brugt som bevismateriale i sagen – pludseligt gik af i Ixopo Regional Court i Sydafrika.

Pistolen blev ifølge lokale medier tabt, og det var i den forbindelse, at våbnet gik af og affyrede et skud, der ulykkeligvis ramte den 51-årige senioradvokat i hoften.

Selv om Addelaid Ferreira-Watt straks modtog førstehjælp og blev hastet på hospitalet, blødte hun så voldsomt, at hendes liv ikke stod til at redde. Hun blev erklæret død mandag eftermiddag på hospitalet.

- Vi formoder, at våbnet var blevet bragt til retten for at blive fremlagt som bevis i en sag om hjemmerøveri, da det pludseligt gik af, fortæller en talsmand fra politiet til lokale medier.

- Der er slet ingen forståelse for, hvorfor et våben – der er bragt ind som bevis i en retssal – stadig kan affyre skud, fortæller en ven til den nu afdøde advokat ifølge mediet-

- Vågnet og ammunitionen skulle for længst være blevet fremlagt i to forskellige bevis-poser, så nogen er i store problemer. Addelaid var en fremragende advokat, en kærlig mor og en dedikeret kunst- og dyreelsker. At hun skulle rives bort så pludseligt og voldsomt, er forfærdeligt, lyder det videre fra vennen.

Sponsoreret indhold