Adnan afslører: Jeg spiser i smug

Adnan Al-Adhami er denne uges gæst i "Hemmeligheder" på P1, og den 28-årige DR-profil afslører, at han har et problem med overspisning.

Et problem han skammer sig så meget over, at han ovenikøbet gør det i smug.

Det er da heller ikke småting, Adnan kan nå at fortære på en dag, når han i perioder bliver ramt af spisetrang.

- På vej på arbejde spiser jeg to croissanter, på arbejde spiser jeg lige en Snickers, måske en kokostop. Alt det her foregår fuldstændig alene og bevidst i det skjulte, siger han og fortsætter.

- Jeg går ned i kantinen og spiser en kæmpe portion. Nogle gange en lidt mindre portion for ikke at virke som en, der ikke har selvkontrol. Går i cafeen kort tid efter og spiser en kage eller to og tager måske lige en sodavand med på vejen. Tager hjem fra arbejde og går forbi 7Eleven og køber 2-3 kyllingespyd og et af deres små pizzastykker, spiser det, handler og køber en pose chips, som jeg måske allerede tager hul på. Tager den med op i køkkenet og laver mad, siger Adnan, som sørger for at fjerne sporene, inden hans kæreste kommer hjem.

- Så laver jeg mad. Jeg spiser engang i mellem en portion ude i køkkenet, så man ikke kan se, hvad jeg reelt har spist. Så tager jeg en portion med ind, som jeg spiser sammen med min kæreste, og så siger jeg, at jeg ikke er mere sulten. Og så spiser jeg sådan lidt chokolade efter det, røber han i programmet.

Her fortæller han desuden, at trangen til at spise ikke kommer af sult, men at han bliver glad af at sætte de enorme mængder af mad til livs.

Efter mellemmåltidet bliver han ked af det. Og for at afhjælpe den følelse spiser han noget mere og bliver igen glad. Og sådan kører madindtaget i en ond cirkel.

Lægger en bund på vejen

Hvis man inviterer Adnan til middag i en af hans ukontrollerbare perioder, skal man ikke være nervøs for, at han spiser dig fra hus og hjem.

For på vej hen til middagsaftalen, runder han kebabshoppen og lægger en bund.

- Så behøver jeg ikke gå op tre-fire gange, og så ligner jeg alle de andre i selskabet. På vej hjem kan det være, jeg går forbi den samme durumbar og køber en durum igen, røber han.

Det er frygten for at blive stigmatiseret, der får ham til at indtage de ekstra måltider i smug, forklarer han.

- Jeg tror, det handler lidt om forfængelighed. Det værste, der kunne ske, var, hvis der var nogen, der sagde ”du spiser godt” eller ”hold da kæft, du er sulten", fortæller værten, som førhen vejede 30-40 kilo mere.

Han understreger, at han ikke synes, der er noget galt med at spise meget - han er heller ikke tykfobisk.

- Jeg har virkelig også prøvet et halvandet års forløb, hvor jeg hver dag spiste for 2-3-4 mennesker. Det at være tyk i et samfund er forbundet med en masse ubehag. Folk ser ned på en, og ikke nok med, at folk, der vejer meget eller er tykke, skal have alle de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med det, så skal de også slås oveni i hovedet med, at de er mindre intelligente mennesker.

I øjeblikket har han fuldstændig kontrol over sit madindtag.