Adele viser sig for første gang i seks måneder

Efter et halvt år væk fra rampelyset, er Adele dukket op til overfladen igen.
Den britiske sangerinde er således blevet spottet for første gang i seks måneder, og det er noget, der har vakt opsigt.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge det britiske medie dukkede Adele forleden op i Mercedes' Formel-1-garage, hvor hun poserede sammen med de to racerkørere George Russell og Kimi Antonelli.
Og den 37-årige musiker så noget nær uigenkendelig ud med sit helt nye toptunede figur.

Sidste gang, Adele blev set i offentligheden, var i april, hvor hun og hendes forlovede Rich Paul blev fotograferet til en NBA-kamp i Los Angeles.
Sangerinden udtalte sidste sommer, at hun ville tage en "lang pause" fra musikken, og siden da har hun holdt ekstrem lav profil.
- Jeg vil ikke se jer i ekstrem lang tid, sagde hun til sine fans i sommers og fortsatte:
- Jeg har bare brug for ro. Jeg har brugt de sidste syv år på at bygge et nyt liv op, og det vil jeg gerne leve nu.