Kendte11. maj 2021

Adele har mistet sin far

Den britiske superstjerne Adele har eftersigende mistet sin far Mark Evans, 57. I flere år havde far og datter et særdeles anstrengt forhold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den britiske hitsanger Adele har ifølge flere medier mistet sin far, Mark Evans. Han blev 57 år.

Den 33-årige ”Hello”-sanger har tidligere talt åbent om sit anstrengte forhold til faderen, der led af kræft.

- Jeg hader ham ikke, han er min far, udtalte Adele for år tilbage ifølge The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega133425_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Selv om Adele ikke havde et godt forhold til sin far, er hun ifølge kilder stadig knust. Foto: MEGA

Med tiden blev forholdet mellem far og datter dog kun værre, og da Adele for alvor slog igennem i 2011, var forholdet nærmest dødt mellem far og datter.

Da faderen samme år gav et interview til et medie, var dødsstødet totalt.

I interviewet påstod Mark Evans ellers, at han igen var på talefod med sin datter, og han hævdede sågar, at de havde nydt en drink sammen, mens hun var på turné.

Den historie afkræftede Adele selv nogle år senere.

Under Grammy-uddelingen i 2017 – hvor Adele vandt hele fem priser – takkede hun sin manager for støtten og nævnte i samme ombæring, at hun ikke havde meget til overs for sin far.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega17375_057.jpg
 (Foto: MEGA)

Under Grammy-uddelingen i 2017 satte Adele ord på forholdet til sin far i sin takketale. Foto: MEGA

- Jeg skylder dig alt. Vi har været sammen i ti år, og jeg elsker dig, som var du min far. Jeg elsker dig så så højt.

- Jeg elsker ikke min far, sådan er det. Det betyder ikke meget. Men jeg elsker dig, som jeg ville ønske, at jeg elskede min far, udtalte Adele fra scenen.

Trods stridighederne mellem far og datter siger kilder ifølge The Sun, at Adele er knust over tabet af sin far.

Sponsoreret indhold