Kendte18 timer siden

Adam Price hædret med fransk ridderorden: "Stolt og taknemmelig"

Den danske tv-forfatter modtog fredag den prestigefulde franske kulturorden for sit arbejde og indsats for kulturlivet
Adam Price har modtaget fransk ridderorden.
Adam Price har modtaget fransk ridderorden.
 Foto: Hanne Juul

Der blev formegentligt skålet i champagne og uddelt fine ord på den franske ambassade i København, da manuskriptforfatter Adam Price fredag modtog en af Frankrigs mest ærefulde hædersbevisninger.

Price blev nemlig fredag slået til ridder som "chevalier de l’ordre des arts et des lettres" – en orden, som Frankrig tildeler personer, der har ydet en særlig indsats for kulturlivet.

"Stor ære i dag at blive slået til ridder på den franske ambassade," skriver forfatteren selv på sin Instagram-profil, hvor han stolt deler billeder og videoer, der viser en taknemlig forfatter.

"Flere serier jeg har været involveret igennem årene har haft et stort fransk publikum og det er også blevet til mange franske samarbejder og co-produktioner for vores selskab SAM Production," skriver han videre i opslaget og glæder sig over at være en del af det dansk-franske kulturelle samarbejde.

Adam Price har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at "Borgen var en meget stor succes i Frankrig i sin tid, og vi har coproduceret både dele af 'Borgen' og 'Herrens Veje' med den fransk-tyske tv-station Arté."

"Jeg er en stolt og taknemmelig forfatter i dag," afslutter Adam Price sit opslag.

Sponsoreret indhold