ABBA-stjerne gift: Björn Ulvaeus sagde ja til konen i København
Abba-stjernen Björn Ulvaeus, 79, blev lørdag gift i den danske hovedstad København med en 28 år yngre kvinde.
Her blev han nemlig gift med danskeren Christina Sas, 51, som kommer fra Herning.
Det skriver Ekstra Bladet, ligesom Björn Ulvaues også selv fortæller om dagen på sin Instagram-profil:
"I dag på den 21 september 2024 giftede Björn Ulvaeus sig med Christina Sas fra Herning, Danmark. De mødtes i Nürnberg i 2021 i forbindelse med udgivelsen af ABBA's seneste album Voyage, og de begyndte at se hinanden i foråret 2022," står der i opslaget, som fortsætter.
"Brylluppet blev holdt i København sammen med tætte venner og familie".
Derudover står der også i opslaget, at bryllupsgæsterne fik fint besøg af sangerinderne Sandi Toksvig, Anne Linnet og Kaya Brüel, som optrådte ved brylluppet
Tredje ægteskab
ABBAs manager, Görel Hanser, bekræfter desuden nyheden overfor Aftonbladet, hvor han også fortæller, at Christina Sas arbejder som produktionschef på det pladeselskab, som stod bag ABBA's "Voyage"-album.
Dette er hermed også Björn Ulvaeus tredje ægteskab.
Han har nemlig tidligere været gift med sangerinden og ABBA-medlemmet Agnetha Fältskog. De var gift fra 1971 til 1980.
Derudover har han også været gift med Lena Kjällersö, som han var gift med i 41 år. De blev skilt i 2022.
Ulvaeus har to børn med sidstnævnte.