Kendte19. april 2023

Aaron Carters dødsårsag afsløret: Han druknede

Knap et halvt år efter hans død er årsagens til popstjernens pludselig død blevet afsløret
Aaron Carters dødsårsag er nu blevet afsløret.
Aaron Carters dødsårsag er nu blevet afsløret.
 Foto: Rich Fury/Invision/AP

Det er efterhånden næsten et halvt år siden, at Aaron Carter blev fundet død. Nu er dødsårsagen blevet afsløret.

Og det viser sig, at popstjernen døde som følge af effekterne fra difluoroethan, der er et stof, som ofte bruges i dåser med komprimeret luft, og at han druknede i sit badekar.

Det skriver Page Six, der har fået indsigt i rapporten fra retsmedicinerne.

I rapporten står der ligeledes, at Aaron Carters død var en ulykke, hvilket sangerens forlovede og mor nok ikke er enige i.

De har nemlig begge to været ude og slå fast, at de tror, han blev myrdet.

Ikke desto mindre slår Los Angeles County Medical Examiner altså fast i sin rapport, at Aaron Carter røg ned under vandet i sit badekar efter at have indtaget komprimeret luft samt alprazolam.

Alprazolam er et benzodiazepin, der også kendes som Xanax, og som bruges til at behandle søvnløshed, angst, panikanfald og depression.

34-årige Aaron Carter blev fundet død i sit badekar den 5. november sidste år i sit hjem i Lancaster, Californien.

Han havde ingen synlige skader på kroppen, men alligevel har hans forlovede og mor altså været ude at understrege, at musikeren blev myrdet.

Hans mor ved navn Jane Schneck delte i den forbindelse en række uhyggelige billeder fra badeværelset og badekarret, hvor hendes kendte søn døde.

Det var i dette badekar, Aaron Carter druknede.
Det var i dette badekar, Aaron Carter druknede.
 Foto: Facebook

Moderen skrev på Facebook i marts, at hun ikke mener, at politet efter efterforsket dødsfaldet tilstrækkeligt.

- De har slet ikke set på sagen som en mulig forbrydelse på grund af hans tidligere misbrugsproblemer, skrev hun på det sociale medie.

Få dage senere udtalte Aaron Carters forlovede, Melanie Martin, noget nær det samme.

Hun påpegede blandt andet, at popstjernen ikke brugte sin telefon i op til 24 timer før sin død, og at den efterfølgende blev fundet i hans bil, selvom han - ifølge hende - brugte den nonstop.

- Jeg har aldrig set Aaron efterlade sin telefon. Især så langt væk fra hvor, han blev fundet, sagde hun.

Også Aaron Carters tidligere manager, Morgan Matthews, har udtalt til amerikanske medier, at sangeren frygtede for sit liv inden sin død.

- Han ringede til mig og sagde, at der var folk efter ham, og at han havde brug for hjælp til at komme ud af byen, har manageren udtalt.

Sponsoreret indhold