"Årgang 0"-Christina deler stor nyhed

LÆS OGSÅ: "Årgang 0"-Christina deler voldsomt foto: Viser forslået ansigt efter vold
Hun blev kendt i hele landet, da hun og resten af familien medvirkede i de populære ”Årgang 0”-programmer på TV 2, men karrieren fortsætter på Instagram.
Her deler den selvproklamerede "mor fra tv" nemlig ud af sit liv med sine mere end 36.000 følgere, og forud for weekenden har hun delt en helt særlig nyhed.
Christina er nemlig blevet færdiguddannet som specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne/ungdomspsykiatrisk sygepleje.
- Jeg er piv stolt. Men også meget glad og beæret over at have fået æren af at følges med 16 dygtige sygeplejerske på denne rejse, skriver hun i sit opslag og afslører, at hun har fået et snit på imponerende 11,5.
- Et kapitel afsluttes vel at mærke. Men nu skal vi "ud" og "hjem" til vores respektive stillinger og bruge alt den nye viden, vi har lært.
I opslaget sender Christina Siguenza også en helt særlig hilsen og tak til sin datter, Stephanie, sønnen Pelle og kæresten Per for at "komme med og fejre denne dag sammen med" hende.
Se Christinas opslag her: