Åhh! Hund fundet i live - 200 km til søs

Fredag gjorde medarbejdere på en olieboreplatform i den thailandske golf et uventet fund:

I vandet – og godt 200 kilometer fra den thailandske kyst – svømmede en hund febrilsk rundt.

Fire arbejdede på boreplatformen igangsatte en større redningsaktion, og med hjælp fra reb lykkedes det dem at få den afkræftede hund reddet op af vandet, hvor den straks blev tilbudt både mad og vand.

Det skriver det thailandske medie Bangkok Post.

De døbte den lille hund Boonrod (overleveren) og beholdt den på boreplatformen i to dage, før et forbipasserende skib gjorde holdt for at samle Boonrod op.

Artiklen fortsætter under billedet...

En lille hund blev reddet fra det åbne hav, efter at arbejdere på en boreplatform spottede den i vandet ud for Thailands kyst den 12. april 2019.

Den lille hund var meget afkræftet efter opholdet i vandet. Foto: Vitisak Payalaw/Facebook

Hunden ankom i dag til havnen i Songkhla, en by i det sydlige Thailand. Efter de to dage på boreplatformen var hunden allerede i bedring efter sin ufrivillige tur i havet.

- Hans generelle tilstand er god. Han bliver stærkere og kan smile, skrev Vitisak Payalaw, der var en del af redningsaktionen, ifølge Bangkok Post på sin Facebook-side.

Artiklen fortsætter under billedet...

En lille hund blev reddet fra det åbne hav, efter at arbejdere på en boreplatform spottede den i vandet ud for Thailands kyst den 12. april 2019.

a

Det er endnu uvist, hvordan hunden endte i vandet – over 200 kilometer fra kysten. Man formoder dog, at den er faldet overbord en fiskekutter, og at det herefter lykkedes den at svømme hen til boreplatformen, hvor den blev reddet op af vandet.

Hvis en ejer ikke melder sig, har Vitisak allerede udtalt, at han gerne vil adoptere den.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close