Kendte27. september 2023

Åh nej! Travis Kelces ekskæreste advarer Taylor Swift

Så er der allerede drama omkring popsangerindens forhold til NFL-stjernen...
Taylor Swift bliver nu advaret om Travis Kelce af dennes ekskæreste, som han angiveligt var utro.
Taylor Swift bliver nu advaret om Travis Kelce af dennes ekskæreste, som han angiveligt var utro.
 Foto: Patricia Schlein/Ritzau Scanpix

Der er vist ikke nogen tvivl om, at de fleste folk på internettet er vilde med Taylor Swifts nye romance med NFL-stjernen Travis Kelce, men det er dog ikke alle, der sidder tilbage med sommerfugle i maven over forholdet.

Få dage efter, at popsangerinden dukkede op på stadion med sin nye svigermor, er der nemlig ugler i mosen.

Det skriver Daily Mail.

Det britiske medie har talt med en af 33-årige Travis Kelces ekskærester, og hun er bestemt ikke fan af den amerikanske fodboldspiller og advarer nu den ligeledes 33-årige Taylor Swift.

Ekskæresten hedder Maya Benberry. Hun er influencer og datede NFL-stjernen i adskillige måneder tilbage i 2016 - lige indtil han var utro, påstår hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-27/1.jpg
Maya Benberry advarer nu Taylor Swift om Travis Kelces hang til andre kvinder.
 Foto: Instagram

- En gang utro, altid utro, lyder Maya Benberrys advarsel til Taylor Swift.

- Taylor virker som en sjov pige med en smuk sjæl, så jeg ønsker hende held og lykke, men jeg ville ikke være en pigernes pige, hvis jeg ikke advarede hende og rådede hende til at tænke sig om, siger ekskæresten videre.

Maya Benberry understreger videre, at hun ikke tvivler på, at Taylor Swift selv kan se igennem, hvem der udnytter hende, men står altså alligevel nu frem og advarer sangerinden om at passe på Travis Kelces hensigter.

Maya Benberry og NFL-spilleren mødte hinanden i datingprogrammet "Cathing Kelce" tilbage i 2016, hvor han ledte efter kærligheden blandt 50 kvinder for åben skærm.

Han endte sammen med Maya Benberry, men forholdet varede kun et par måneder, før Travis Kelce altså angiveligt ikke kunne holde fingrene fra andre kvinder.

- Jeg kan kun sige noget om den mand, han var, da jeg kendte ham, så tiden vil vise, hvordan det går, men jeg vil bare sige, at talemåden jo lyder: "En gang utro, altid utro".

Sponsoreret indhold