Kendte15. oktober 2020

Åben krig, igen: Hårdt angreb fra profil

Martin Lidegaard skriver nu, at Sofie Carsten Nielsen skulle have grebet ind noget før
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200923-172931-l_68mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Hos Radikale Venstre virker det til, at man helt er stoppet med at snakke sammen.

For lidt over en uge siden blev Morten Østergaard væltet af pinden, da det kom frem, at han havde haft en række interne krænkelses sager.

Lige siden har uroen i partiet været åbenlys for alle. Især på Facebook har der været stor aktivitet blandt folketingsmedlemmerne.

Nu skriver Martin Lidegaard på det sociale medie, at han den nye leder af partiet Sofie Carsten Nielsen skulle have grebet ind noget før over for Østergaards krænkelser.

- Den vigtigste pointe er, at flere i ledelsen, herunder Sofie, generelt vidste nok om Mortens upassende adfærd til, at der skulle have været grebet ind for lang tid siden - og allersenest, da Lotte Rod og Katrine Robsøe fortalte om deres sager.

- Den ærlige erkendelse tror jeg er afgørende for, at vi kan genskabe vores troværdighed udadtil og tilliden indadtil, skriver Martin Lidegaard.

Tidligere har en anden spidsprofil i partiet, Ida Auken, rettet et frontalt angreb mod Sofie Carsten Nielsen, og beskyldt hende for at lyve om detaljer i sagen.

Lidegaard støtter Ida Auken i sagen om, hvem der lyver.

- Jeg vil stærkt opfordre alle til ikke at falde over Ida og andre af vores egne budbringere om sexisme i partiet, selvom det for nogle kan forekomme som en bekvem løsning, skriver Lidegaard.

Under det meget omtalte gruppemøde, hvor Morten Østergaard forlod formandsposten, stillede Martin Lidegaard om som ny leder mod Sofie Carsten Nielsen.

Han tabte valget med stemmerne 12-4 i Nielsens favør.

Sponsoreret indhold