Kendte22. oktober 2015

95-årige Bill var ensom, men fik en rørende overraskelse

Da 95-årige Bill ringede til sit favorit-radioprogram for at fortælle, at han var ensom, havde han ikke regnet med, hvad der så ville ske – se den rørende video lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bill_i_radioen.jpg
 Facebook

Frem med lommetørklædet, for der er en reel risiko for, at du bliver rørt til tårer, når du ser denne video.

Videoen viser nemlig det rørende øjeblik, hvor en ensom 95-årig bliver inviteret inden for i sit yndlings-radioprogram, og han – og de andre – har svært ved at holde tårerne tilbage over den hjertevarme gestus.

Det var i sidste uge, at 95-årige Bill ringede ind til radioprogrammet Radio Solent på BBC. Han fortalte med gråd i stemmen, at han følte sig ensom. Han blev sidste år gift med en god ven gennem 30 år, Sheila.

De havde været tætte i 30 år, og da hendes mand døde, overtog Bill opgaven med at være ved hendes side. Og langsomt, men sikkert begyndte parret at nære følelser for hinanden. De besluttede sig for at blive gift, men kort tid efter faldt hun og kom på hospitalet. I dag er hun kommet på plejehjem, hvor Bill besøger hun hver dag.

Men som han siger: Jeg føler mig så ensom.

Radioværterne blev rørt af Bills historie og spurgte, om han havde lyst til at komme forbi til en kop kaffe. Og dét havde Bill, som sammen med værterne havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han kom på besøg.

Se den rørende video lige her:

Sponsoreret indhold