Kendte2. juli 2020

89-årige Bernie Ecclestone er blevet far

Formel 1-manden og milliardær Bernie Ecclestone er blevet far for fjerde gang i en alder af 89
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bernie01.jpg
 Foto: MEGA

Livet er bestemt ikke slut, selv om man senere i år runder de 90. Bare spørg milliardæren Bernie Ecclestone, der officielt kan kalde sig nybagt far som 89-årig.

Ecclestones 44-årige kone, Fabiana Flosi, har nemlig født. Det fortæller den glade forretningsmand til det tyske nyhedssite Blick.

- Vi har fået en søn ved navn Ace. Jeg er så stolt, fortæller den aldrende Ecclestone.

https://imgix.seoghoer.dk/mega640995_001.jpg
 Foto: MEGA

Bernie Ecclestone med konen Fabiana Flosi. Parret er onsdag blevet forældre til en lille dreng. (Foto: MEGA)

Ifølge Fabiana fødte hun onsdag eftermiddag på et hospital i Schweiz, og fødslen var en hurtig omgang.

- Det hele var så nemt. Fødslen var ovre efter 25 minutter. Gudskelov!

Den excentriske forretningsmand, der senere på året fylder 90, har en formue på 21 milliarder kroner. En formue, han har skabt gennem sit arbejde med Formel 1.

Ecclestone har været gift tre gange. Første gang med Ivy Bamford, anden gang med modellen Slavica Radic, men det lader altså til, at tredje gang er lykkens gang. I 2012 giftede Ecclestone sig nemlig med Fabiana Flosi, som han nu har fået en dreng med. Der er 45 års forskel mellem dem.

Ecclestone er i forvejen far til tre voksne børn. Deborah på 65, Tamara på 35 og Petra på 31. Han er desuden også bedstefar til intet mindre end fem børnebørn.

Sponsoreret indhold