Kendte2. juli 2020

85-årige Judi Dench: TikTok har reddet mit liv

Selvom man er 85 kan man sagtens holde af TikTok. Bare spørg skuespiller Judi Dench, der i coronatiden har været svært begejstret for appen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega109775_001.jpg
 Foto: MEGA

De kendte stjerner har brugt deres coronatid på vidt forskellige måder, og for mange det krævet en helt særlig form for indsats for ikke at komme til at kede sig halvt ihjel.

Den Oscar-vindende skuespiller Judie Dench er en af dem, der har fået tiden i coronakarantænen til at gå på en helt særlig måde. Hun har nemlig filmen TikToks med sit barnebarn, Sam Williams.

Det fortæller den 85-årige skuespiller til Channel 4 News.

Judi Dench på TikTok:

Artiklen fortsætter efter opslaget...
@sam.williams1

- Det reddede mit liv. Jeg ved ingenting om TikTok. Sam er den person, der kan det med teknikket og som har alle idéerne, så han blev meget striks. Han fik mig til at gøre det.

Dem, der i forvejen følger Sam Williams på TikTok, har nok spottet "Cats"-skuespilleren adskillige gange i forskellige opslag, der oftest har bestået af sjove dansevideoer eller fjollede små scener.

Selvom man er Judi Dench, så skal man stadig gøre sig umage - også til TikTok. Derfor måtte filmstjernen øve sig for at kunne følge med barnebarnet.

- Jeg blev nødt til at øve alle de dansetrin. Du skal ikke tro, at det bare kommer naturligt, siger hun.

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosthree569142.jpg
 Foto: MEGA

Judi Dench til premieren på James Bond-filmen "Skyfall" i London, England i 2012. (Foto: MEGA)

I samme interview fortæller en bekymret Judi Dench, at hun tvivler på, at amerikanske biografer når at genåbne i hendes levetid.

- Jeg siger ikke, at det burde blive prioriteret mere end noget andet, men det kommer bare til at få en meget seriøs betydning for os alle sammen.

Dench har været nomineret til en Oscar hele syv gange og vandt i 1999 statuetten for Bedste kvindelige birolle for filmen "Shakespeare In Love". Dench har desuden medvirket i en lang række James Bond-film som karakteren M.

På trods af TikTok-engagementet blandt adskillige kendisser, så er den populære app for nyligt kommet i heftig modvind i ind- og udland, efter det er kommet frem, hvor meget af brugernes data, det sociale medie rent faktisk har adgang til.

I Danmark er TikTok endda kommet i så alvorlig modvind, at det har fået Datatilsynet til at åbne en sag mod det firma, der står bag appen.

Sponsoreret indhold