Kendte14. maj 2020

70-årige Vera Wang afslører opskriften på evig ungdom

Det er tilsyneladende ganske simpelt at komme til at se ud som evigt unge Vera Wang selv i en høj alder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vw.jpg
 Foto: MEGA

Det kom som lidt af en overraskelse for de fleste, da internetdiskussionerne for nyligt faldt på Vera Wangs alder, og det simpelthen viste sig, at den anerkendte designer er 70 år gammel.

Så da hun forleden indledte en spørgerunde på Instagram var hendes fans naturligvis ivrige efter at få hendes opskrift på det ungdommelige udseende.

Og svaret fra designeren var både overraskende og relativt simpelt.

- Arbejde, søvn, en vodka-cocktail og ikke for meget sol, lød det.

Wang gik viralt for et par dage siden, da brugere på Twitter måtte gnide øjnene og tjekke wikipedia igen.

"Hun ligner én, der ikke er en dag over 40," lyder det fra en på Twitter, mens en anden tjekker Veras fødeår:

"Hun er født i 1949... Utroligt!"

Hovedpersonen selv var hurtig til at bekræfte alderen, og postede ordene: "Faktatjek: Korrekt."

Designeren, der er særligt kendt for sine brudekjolekreationer, har efterfølgende ikke holdt sig tilbage med Instagram-opslag, der blot understreger, hvor utroligt godt hun holder sig.

Og selvom Vera Wang faktisk var atlet, før hun blev haute couture-designer, og oven i købet konkurrede på isen i det amerikanske mesterskab i kunstskøjteløb i 1968, så har hun været usædvanlig åben omkring sit store had til fitness.

Om et billede hvor hun poserer på et løbebånd i flotte stramme adidas-leggins fortæller hun:

"Dette foto illustrerer min personlige konflikt som stor fan af sportstøj, der dog hader løbebåndet."

De allerbedste og mest betryggende nyheder er dog, at Vera Wangs mirakelkur mod alderstegn ikke stopper ved vodkaen.

Også donuts, chokoladeæg og oste-snacks er tilsyneladende en del af hemmeligheden, skal man tro den smukke designers Instagram.

Sponsoreret indhold