Kendte21. august 2023

65-årige Madonna dater 29-årige Joshua Popper: Nu har hun introduceret ham for familien

Han bliver beskrevet som et ”toyboy”, men nu har kæresten Joshua Popper været med på en familieferie med Madonna og børnene
Madonna har haft en særdeles hård sommer på hospitalet. Men i privatlivet tilsmiler lykken heldigvis hitmageren.
Madonna har haft en særdeles hård sommer på hospitalet. Men i privatlivet tilsmiler lykken heldigvis hitmageren.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Det har været en hæsblæsende sommer for Madonna.

I juni blev sangeren indlagt på intensiv med en livstruende infektion, efter hun blev fundet livløs i eget hjem.

Knap to uger efter hun blev indlagt i juni, stod Madonna frem og udtalte sig om hele episoden på Instagram.

Efter forløbet har ”Like a Virgin”-hitmageren også takket de mange personer i privatlivet som har støttet hende gennem tykt og tyndt.

Blandt andet kæresten – den 29-årige Joshua Popper – og til trods for aldersforskellen på næsten 35 år, har kærligheden mellem Madonna og Joshua Popper ikke givet slip.

Nu melder blandt andre The Sun om, at Joshua Popper og Madonnas forhold er blevet så officielt, at Popper har hilst på Madonnas ældste søn Rocco Ritchie.

I sidste uge fejrede Madonna nemlig sin 65-årige fødselsdag med familien i Lissabon, og her var Rocco Ritchie, 23, Lourdes, 26, David Banda, 17, Mercy James, 17 og tvillingerne Stella og Estere, 10, med.

På Instagram poserede Joshua Popper og Madonna således også sammen, hvor Popper har placeret hænderne på Madonnas talje, imens hun har armene omkring kæresten.

Madonna, 65, og Joshua Popper, 29, skulle være smaskforelskede. Popper har da også fået lov til at hilse på Madonnas børn, hvor de ældste næsten har samme alder som Joshua.
Madonna, 65, og Joshua Popper, 29, skulle være smaskforelskede. Popper har da også fået lov til at hilse på Madonnas børn, hvor de ældste næsten har samme alder som Joshua.
 Foto: Instagram

Imens Popper altså først nu skulle have hilst på Rocco Ritchie, har han lang tid før sagt hej til David Banda.

Joshua Popper har nemlig været David Bandas boksetræner, og det var netop da sønnike var til træning, at Madonna fik øjnene op for Popper.

Det livstruende sygdomsforløb var også en mulig kniv i hjertet på de fans som havde glædet sig til Madonnas ”The Celebration Tour”.

Heldigvis kunne Madonna dog selv bekræfte, at hun stadig gennemfører ”The Celebration Tour” – bare med lidt udskydninger.

Koncerterne i Royal Arena den 25. og 26. oktober 2023 finder derfor også stadig sted.

Sponsoreret indhold