Kendte15. juni 2020

65-årig kvinde gifter sig med adoptivsøn

Det lå vist ikke ligefrem i kortene, at den 65-årige bedstemor ville gifte sig med sin blot 24 år gamle adoptivsøn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bryllup_-_arkivfoto.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Sidste år adopterede 65-årige Mbah Gambreng den nu 24-årige Ardi Waras – nu er de blevet gift.

Det indonesiske par har ikke, hvad mange måske ville kaldeet ”traditionelt” mor/søn-forhold.

Siden adoptionen sidste år har parret levet under samme tag – men nu har de således taget forholdet til et helt nyt niveau og er blevet gift.

Det skriver flere medier – blandt andre australske 7News.

Ifølge mediet var den 65-årige overrasket over, at hendes adoptivsøn ville fri til hende. Men de to havde forinden haft en samtale om netop ægteskab, hvor moren rådede sønnen til snarest at blive gift.

Kvinden hævder dog, at hun ikke havde intentioner om at gifte sig med den nu 24-årige mand, da hun sidste år adopterede ham.

Alligevel har de to nu sagt ja til hinanden, og ud fra de store smil på bryllupsbillederne at bedømme virker parret lykkelige for deres beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Lokale medier afslører desuden, at sønnen betalte 100.000 indonesiske rupiah (små 50 danske kroner) for sin ældre hustrus hånd – noget hans adoptivmor accepterede.

Ifølge islam er det en tradition ved bryllupper i Indonesien, at enten brudgommen eller brudgommens far betaler eksempelvis penge til bruden som en form for medgift.

Sponsoreret indhold