61-årige Alec Baldwin har mistet sit ufødte barn

Foto: MEGA

Lige nu gennemgår Alec Baldwin og hustruen Hilaria enhver forælders værste mareridt.

I fjerde graviditetsmåned har parret mistet deres ufødte barn. Det afslører Hilaria i et følelsesladet opslag på sin Instagram-profil.

Hilaria har delt en hudløst ærlig video, hvor hun overbringer den sørgelige nyhed til sin seksårige datter Carmen. Trods den svære tid prøver den hårdtprøvede mor at holde hovedet højt.

- Vi vil gerne fortælle jer, at selv om vi ikke er okay lige nu, så bliver vi det. Vi er så heldige med vores fire sunde børn, og vi vil aldrig miste dem af syne, skriver Hilaria i sit opslag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Alec Baldwin og Hilaria har været gift siden 2012 og har sammen fire børn (Foto: MEGA)

For at gøre ondt værre, så er det ikke første gang, at Hilaria mister et barn under graviditeten. Tilbage i april mistede hun og Alec Baldwin også et barn, mens hun var gravid.

Selv om parret lige nu går en hård tid i møde, afholder det dem ikke fra at drømme om at blive gravide igen. 

- Vi vil kæmpe hårdt for at give hende en lillesøster på et andet tidspunkt, skriver Hilaria, som er 26 år yngre end sin mand.

Alec Baldwin har tidligere været gift med skuespillerkollegaen Kim Basinger, men det ægteskab holdt ikke. Nu skal den 61-årige Hollywood-stjerne bruge den kommende tid på at være der for sin kone og deres fire børn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vis dette opslag på Instagram

We are very sad to share that today we learned that our baby passed away at 4 months. We also want you to know that even though we are not ok right now, we will be. We are so lucky with our 4 healthy babies—and we will never lose sight of this. I told Carmen and took this so I could send it to Alec. I guess this is a good way to share it with you too. I told her that this baby isn’t going to come after all...but we will try very hard to give her a little sister another time. I’m really devastated right now...I was not expecting this when I went to my scan today. I don’t know what else to say...I’m still in shock and don’t have this all quite clear. Please no paparazzi...that’s all I ask

Et opslag delt af Hilaria Thomas Baldwin (@hilariabaldwin) den

På Instagram er det væltet ind med sympatibeskeder til både Hilaria og Alec, som lige nu er i chok over at have mistet deres ufødte barn i fjerde måned af graviditeten.

- Jeg er virkelig knust lige nu. Jeg forventede mildest talt ikke det her, da jeg tog til min scanning i dag. Jeg er stadig i chok og ser ikke alt klart lige nu, sluttet Hilaria sit hjerteskærende opslag.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close