6 ting du (måske) ikke vidste om ”Last Christmas”

Wham! Fik megasucces med hittet \

Wham! Fik megasucces med hittet "Last Christmas", som medlemmerne af gruppen stadig lever godt af i dag

(Foto: All Over Press)

Juletiden er efterhånden blevet synonym med julesangen ”Last Christimas” af den engelske gruppe Wham! Du kan stort set ikke bevæge dig udenfor en dør uden at høre sangen i december måned.

Men selvom du sikkert ubevidst kan hele teksten til sangen, ved du så alt om sangen, der i denne uge kan fejre 31 år siden udgivelsen i 1984?

Test din viden med listen herunder:

1) Selvom sangen er den bedst sælgende i England, nåede den aldrig op på en førsteplads på hitlisterne. I Danmark nåede den også ’kun’ op på en tredjeplads i 1984.

2) Sangen er blevet fortolket af mange forskellige kunstnere. Både Ariana Grande, Hillary Duff, Crazy Frog(!) og Michael Bundesen har lavet deres version af juleklassikeren.

3) Teksten var stort set skrevet færdig af George Michael, der udgjorde den ene halvdel af Wham!, før han kom på titlen ”Last Christmas”. Derfor var sangen faktisk ikke tiltænkt som en julesang, men ’bare’ som en sang om ulykkelig kærlighed.

4) På musiktjenesten Spotify er sangen blevet afspillet næsten 60 millioner gange.

5) På YouTube er musikvideoen til ”Last Christmas” blevet set over 109 millioner gange gennem de seks år, den har været tilgængelig på hjemmesiden.

6) Sangen indbringer de to tidligere medlemmer af Wham!, George Michael og Andrew Ridgeley, 20 millioner kroner i royalties – hvert år!

I det usandsynlige tilfælde, at du endnu ikke har fået hørt sangen i år, kan du give den en kigger og en lytter her:

Kilder: Dan Rachlin, Wikipedia, Spotify, YouTube 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close