Kendte16. september 2019

59-årige Pernille Højmark er blevet mor

Skuespiller Pernille Højmark er blevet så tæt med en ung mand, at hun kraftigt overvejer at adoptere ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pernille_hoejmark.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Pernille Højmark har åbnet sit hjem for en ung mand, som har haft en meget turbulent opvækst.

Den 59-årige skuespiller kom i kontakt med den afganske flygtning Hafiz gennem Venligboerne, da den 22-årige mand gerne ville være skuespiller.

Højmark skaffede ham en praktiktjans, hvilket førte en stærkere relation med sig.

Forholdet er blevet så stærkt, at Hafiz kalder Højmark for mor.

Det fortæller Pernille Højmark i et interview med Ekstra Bladet.

- Han kalder mig mor nu. I en særdeles moden alder har jeg fået en søn, som bor hos mig, og som midt i alt det, der er fucked up, dagligt giver en masse glæde – så meget at en voksenadoption af Hafiz nu er på tale, siger Pernille til avisen.

Den 22-årige Hafiz har levet et hårdt liv, hvor hans familie måtte flygte fra taliban i Afghanistan.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2_27.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Pernille Højmark på scenen. Foto: Dan Marigaard

Derfor følte Højmark, at hun måtte tage affærre og tilbyde Hafiz et sted at bo.

- Da jeg mødte Hafiz, mærkede jeg, at der var en øjeblikkelig kontakt imellem os. Han var simpelthen så sød. Og taknemmelig. "Er jeg stærk nok til at tage det ansvar her", spurgte jeg mig selv. Og svaret var "ja". Desuden havde jeg pladsen, så jeg sagde, at han kunne bo hos mig. Jeg glemmer aldrig hans øjne den dag, jeg gav ham nøglerne, siger Perlille Højmark.

Pernille Højmark har kun ros til overs for sin nye søn, og det virker til, at Hafiz vil gå gennem ild og vand for sin nye mor.

- Han er alt det, en mor vil kalde en god dreng. Han samlede flasker for 20.000 kr. til sig selv og sin familie – bare for at nævne noget. Han har altid arbejdet og er ivrig efter at blive i stand til at forsørge sine nærmeste. "Mor, jeg vil pakke dig ind i guld og diamanter," sagde han en dag til mig. Og selvom det var vanvittig sødt tænkt, gjorde jeg klart, at de behov har jeg slet ikke, siger Pernille Højmark.

Pernille Højmark har ikke selv børn, men det kan ændre sig, hvis voksenadoptionen af Hafiz går igennem.

Sponsoreret indhold