Kendte4. juni 2024

54-årige Trina McGee skal være mor igen: Tager pause fra sociale medier

Trina McGee har afsløret, at hun er gravid i en alder af 54 år
Trina McGee.
Trina McGee.
 Arkivfoto: David Edwards/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nadja Hansen afslører: Havde en kæreste under ”Paradise”

54 er ingen alder, spørg selv den amerikanske skuespillerinde Trina McGee.

Hun afslører nemlig i et opslag på Instagram, at hun skal være mor igen. Det skriver Page Six.

- I en alder af 54 år er jeg blevet gravid. Velsign os med dine bønner for en sikker levering, skriver skuespillerinden i opslaget.

Derudover skriver Trina McGee, at hun vil holde en pause fra sociale medier i et stykke tid.

Hvad der ligger til grund for pausen, skriver hun ikke noget om.

Trina McGee, der er kendt fra komedieserien "Boy Meets World", har i forvejen tre børn.

To af børnene har hun med sin eksmand, skuespilleren Courtland Davis.

Det sidste barn har hun fra et tidligere forhold.

I dag er Trina McGee gift med en anden skuespiller, nemlig Marcello Thedford, skriver Page Six. Det mødtes tilbage i 2006.

Udover "Boy Meets World" er Trina McGee også kendt fra komedieserien "Girl Meets World" samt filmen "Classmates" fra 2023.

Sponsoreret indhold