51-årige Matthew Perry bryder forlovelsen med sin 29-årige kæreste
Nok nyder Matthew Perry for tiden stor succes i "Friends: The Reunion", men privat kører det bestemt ikke på skinner.
Den 51-årige skuespiller er nemlig blevet single. Det bekræfter han over for det amerikanske ugeblad People.
- Nogle gange fungerer ting bare ikke, og dette er en af dem, udtaler skuespilleren i en pressemeddelelse.
- Jeg ønsker Molly alt det bedste, afslutter han.
Perry begyndte at date 29-årige Molly Hurwitz i 2018, og i november 2020 faldt han på knæ for hende.
Artiklen fortsætter under billedet
Molly Hurwitz arbejder som litterær agent. Foto: Diggzy/Splash/Ritzau Scanpix
Det var ellers en glædestrålende Perry, der i efteråret annoncerede sin forlovelse:
- Jeg besluttede mig for at blive forlovet. Heldigvis datede jeg tilfældigvis den mest fantastiske kvinde på hele jorden på det tidspunkt, fortalte ”Venner”-stjernen dengang til People.