Kendte1. juni 2016

What?!? 5-årig finder VANVITTIG overraskelse i Kinderæg

Der ventede alt andet end legetøj, da en 5-årig for nylig åbnede den gule plastikbeholder fra et Kinderæg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kinderaeg.jpg
 (Foto: All Over)

Der findes nærmest ikke noget bedre end et Kinderæg. De lækre chokoladeæg byder som bekendt på hele tre ting: Chokolade, overraskelse OG legetøj i et.

Da en 5-årig dreng fra den nordirske hovedstad Belfast for nylig fik fingre i den gule plastikbeholder fra vidunderslikket, fik han sig da også noget af en overraskelse. For beholderen indeholdt hverken legetøj eller klistermærker.

I stedet var den gule plastikbeholder fyldt med et hvidt pulver – og det var altså ikke sukker.

Næh… det var såmænd i stedet en god portion af det farlige stof crystal meth, også kendt som metaamfetamin. Det skriver Daily Star.

Den lille chokolade- og legetøjshungrende fyr var heldigvis så klog, at han ikke smagte på sagerne, men i stedet gav den lille gule beholder til sin far, som herefter gav den videre til politiet.

- At noget så potentielt farligt bliver fundet et af barn, det er dybt foruroligende, siger politiet ifølge Daily Star.

Den lille dreng fandt Kinderæg-overraskelsen i en hæk, og nu er politiet så i gang med at finde frem til ejeren af stoffet.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_96.png

Sponsoreret indhold