Kendte12. december 2019

32-årig komiker død: Konen føder om få måneder

I en alder af 32 år er den amerikanske komiker Chris Cotton død. Endnu mere tragisk er det, at hans kone skal føde om få måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-12-12_kl._19.58.09.png
 Foto: Comedy Central

Det er altid tragisk, når et menneske ligesom komikeren Chris Cotton dør i en alt for ung alder.

Bare 32 år nåede den amerikanske latterspreder at blive, inden han i denne uge gik bort.

Hans død bliver bekræftet af Comedy Central, som er den tv-station og instans, som har mest med stand-up og komik at gøre.

- Vi er knuste over tabet af Chris Cotton – en fremragende komiker, et elsket medlem af Comedy Central-familien og en fryd at omgås med. Han vil blive savnet, skriver Comedy Central på deres Twitter-profil.

Alene afslutningen på det korte liv, som Chris Cotton nåede at leve, er selvfølgelig tragisk. Mere tragisk er skæbnen for hans efterladte dog.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-12-12_kl._19.58.09.png
 Foto: Comedy Central

Chris Cotton blev bare 32 år (Foto: Comedy Central)

Ifølge det amerikanske medie E! er Chris Cottons kone, Ericalynn Cotton, gravid med parrets første barn.

Komikerens kone, som han angiveligt skulle have været kærester med siden gymnasiet, er sat til at føde i februar.

Blot to måneder før parrets første barn kommer til verden, oplever efterladte Ericalynn nu sit livs værste mareridt.

Chris Cotton er allerede nu blevet hyldet på de sociale medier, hvor flere af hans kollegaer skriver, at de vil savne ham.

Det vides endnu ikke, hvad komikeren er død af.

Sponsoreret indhold